Man skulle tro, at et plørefuldt trutorkester havde været forbi Konkurrencestyrelsen i dag og fyldt godt med sprit på embedsfolkene derovre. For fredagens vanvittige melding om, at man ikke har ressourcer til at retsforfølge 38 kommunale spillesteder, der har fusket med karteldannelse, er kun for fulde folk. Det giver nemlig ingen mening.
For alle de virksomheder og virksomhedsejere, der gennem historien har haft Konkurrencestyrelsen efter sig, må det være latterkomisk at se, at de kun ved at have været offentligt ejede kunne undgå hele balladen. Denne dobbeltstandard er helt uhørt for et retssamfund, hvor det er et grundprincip, at der skal være lighed for loven.
Hvis en virksomhed eller person skal dømmes for en bestemt handling, skal en anden også dømmes for den samme handling. Hvis en person skal have en bøde for at gå over for rødt lys klokken 12, skal den, der gør det samme klokken 12.10, også. Det kan i en retsstat ikke være sådan, at myndighederne selv afgør, hvem der skal straffes, og hvem der ikke skal, for den samme forseelse. Men så så her:
“Vi har naturligvis læst, hvad der blev skrevet i pressen, og har siden indhentet omfattende materiale. Det er vores umiddelbare opfattelse, at spillestedernes adfærd i mange tilfælde har været problematisk, og vi har besluttet at indskærpe over for spillestederne, at konkurrencereglerne skal overholdes. For nu vil vi ikke forfølge sagen yderligere. Det afspejler en samlet prioritering, herunder en afvejning af de ressourcer, som en sådan sag vil kræve, og de forventede effekter i markedet. Vi vil stadig følge markedet og har mulighed for at genåbne sagen på et senere tidspunkt, hvis der kommer nye oplysninger, som kan begrunde det”, skriver Konkurrencestyrelsen.
Hvad? De beskriver, at spillestedernes “adfærd” har været problematisk, men de har “prioriteret”. Hvad? Kan man prioritere, hvem der skal straffes for karteldannelse og hvem der ikke skal? Det er da vist ikke “lighed for loven”. Nej, faktisk er det en skandale.
Alle besindige politikere i Folketinget må rejse sagen øjeblikkeligt. Det er helt og aldeles uhørt. Man fornemmer klart, at styrelsen kan være påvirket af, at det er semioffentlige foretagender med offentlige ansatte, der har begået synderne. Men det er altså ikke nogen undskyldning. Hvis spillestederne har aftalt priserne og delt markedet med hinanden, så skal de behandles præcis på samme måde, som hvis det havde været private virksomheder. Indskærpelsen er en hån mod det danske samfund, skatteborgerne og retsstaten.
Det er i forvejen dybt problematisk, at kommunerne har udviklet denne model for at drive kommerciel virksomhed uden at gøre det på kommercielle vilkår. Ingen køber undskyldningen om, at der ikke vil være spillesteder og musik ellers. For der er faktisk et stort, privat marked for koncerter. Det er det rene vås og dækker udelukkende over offentlige ansattes ambitioner om at bruge skatteborgernes penge til at lege baroner, lave gratistforestillinger for hinanden og flå den offentlige kasse. Spillestederne kunne uden problemer fungere som selvejende institutioner med eget CVR-nummer, bestyrelse og erhvervsmæssig lovgivning bag sig. Det ville sikre en klar skillelinje mellem den offentlige kasse og det konkrete spillested. Kommunalbestyrelsen kunne fint nøjes med at sende et tilskud årligt, så skatteborgerne kan se, hvad det her egentlig koster. Men man foretrækker at eje alting selv, og derfor bruger man kommunernes ressourcer og mandskab, uden at det klart fremgår, hvornår man så gør det, og hvad det koster.
Hvad værre er, så skævvrider kommunale spillesteder markedet, hvilket skader kunstnerne. Nu er de så tilsyneladende blevet snydt af de kommunale spillesteder, der har lavet karteller:
Men en stor fuckfinger er, hvad man kan få.
Det er på tide at få ryddet op i hele dette morads. Konstruktionsmodellen har hele tiden befundet sig i en gråzone, og en by som Fredericia har nu fået to spillesteder, hvor hele risikoen er lagt på borgernes skuldre. Folketinget må lovgive på området, og så skal kommunerne tvinges til at få spillestederne konverteret til selvejende institutioner på egen risiko.
Der er masser af kultur derude. Folk går ud som aldrig før. Kommunerne skal løse kerneopgaver inden for velfærd. Ikke afholde koncerter, drive koncerthuse og alverdens andre sekundære ting, der bør være på et frit marked på markedsvilkår.
Læs også
