67 millioner børn verden over er gået glip af vigtige vaccinationer i perioden 2019 til 2021. Sidste år fordobledes antallet af mæslingetilfælde i forhold til året før, mens antallet af børn lammet af polio steg med 16 pct. Det viser ny rapport fra FN’s børneorganisation UNICEF.
Det gik ellers lige så godt. I perioden fra 2000 til 2018 faldt antallet af børn under fem år, der døde af mæslinger, med 73 pct., og polio var næsten udryddet.
Men nye tal viser, at 67 millioner børn verden over er gået glip af livsvigtige vaccinationer i perioden 2019 til 2021. Det er det største tilbageslag i 30 år, fremgår det af UNICEFs årlige rapport ’State of the Worlds Children’, der i år har fokus på børnevaccinationer.
– Det er dybt bekymrede at se, at børn, der let kunne være sikret mod en række sygdomme med et stik i armen, nu risikerer deres liv, siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
Ifølge rapporten blev antallet af mæslingetilfælde fordoblet i 2022 set i forhold til året før, og antallet af børn lammet af polio steg med 16 pct. Og sammenligner med perioden 2019 til 2021 med den foregående treårsperiode er der tale om en ottdobling i antallet af børn lammet af polio.
Tilbageskridtet er sket under COVID-19-pandemien, hvor sundhedssystemerne blev sat under voldsomt pres. I mange lande blev børnevaccinationsprogrammerne helt afbrudt, fordi alle ressourcer blev sat ind på COVID-19-vaccinationer. Samtidig opstod der i offentligheden en mistillid til alle former vaccinationer, hvilket kom til også at omfatte børnevaccinationer.
– Da pandemien var på sit højeste florerede der verden over frygt og desinformation om alle typer vacciner – også børnevaccinationer, der intet havde med COVID-19 at gøre. Frygten og myterne eksisterer stadig mange steder, men det er afgørende, at vi får genopbygget tilliden til de basale børnevaccinationer. Ellers risikerer vi en bølge af dødsfald blandt børn med mæslinger, difteri eller andre sygdomme, der ellers let kunne være forebygget, siger Susanne Dahl.
Af de 67 millioner børn, der gik glip af de basale vaccinationer mellem 2019 og 2021, modtog 48 millioner ikke én eneste vaccination.
Pandemien har desuden forstærket de i forvejen eksisterende uligheder. Ifølge rapporten er det især børn i verdens fattigste, mest fjerntliggende og marginaliserede samfund, der ikke få de basale vaccinationer. Globalt set får ét ud af fem børn i de fattigste familier slet ingen vaccinationer, mens det i de rigeste familier kun er ét ud af hvert 20. barn.
Desuden viser rapporten, at børn, der lever i områder hærget af krige eller konflikter, er i større risiko for at gå glip af de basale vaccinationer end andre børn. I 2018 boede 40 pct. af verdens
ikke-vaccinerede børn i konflikt- eller kriseområder, hvor vaccinationstilbud ofte falder.
– Vi vil ikke acceptere denne ulighed. Lige nu gælder det om at styrke sundhedssystemerne i alle verdens lande – det gælder både direkte finansiering men også bedre uddannelse af sundhedspersonale. Og så skal vi have genoprettet tilliden gennem tæt samarbejde med regeringer og kampagner målrettet befolkningerne, siger Susanne Dahl.
Helt konkret opfordrer UNICEF regeringer til at fordoble de nationale budgetter til immunisering og til at fremskynde de vaccinationsprogrammer, der er blevet afbrudt under COVID-19-pandemien. Men der er grund til at bevare håbet, mener Susanne Dahl:
– Vaccinationer er en af UNICEFs vigtigste prioriteter, og vi står for vaccinationen af 45 pct. af verdens børn. Vi når de børn, der bor dybest inde i slummen og højest oppe i bjergene. Vi forpligter regeringer og lokalsamfund til at engagere sig i, at alle børn bliver omfattet af de rutinemæssige vaccinationsprogrammer, og vi sikrer, at vaccinerne holdes kolde, fra de forlader lageret, til de er fremme hos børnene, siger hun.
