Pernelle Jensen (V). Foto: AVISEN

Medlem af Børne- og Skoleudvalget i Fredericia Kommune, Pernelle Jensen (V) er ikke tilfreds med karaktergennemsnittet i Fredericia. I et interview udtrykker Pernelle Jensen sin utilfredshed med karaktergennemsnittet i byens skoler. Hun er fast besluttet på at bringe Fredericia op over landsgennemsnittet og ser både karakterer og trivsel som vigtige parametre i dette mål.

Venstrepolitikeren påpeger, at flere elever får resultater under 02, hvilket begrænser deres muligheder efter folkeskolen. Hun identificerer inklusion som en væsentlig udfordring, der påvirker det faglige niveau. Ifølge hende forhindrer et højt inklusionsniveau lærerne i at fokusere fuldt ud på undervisningen, da de skal håndtere diverse udfordringer og diagnoser blandt eleverne.

– Det er simpelthen ikke godt nok, at Fredericia er under landsgennemsnittet. Vi skal op over landsgennemsnittet. Det er vigtigt, at vi både måler for karakter, der er udtryk for fagligheden i Folkeskolen og vi skal også måle på trivslen. Det er de to parametre, som er de allervigtigste at måle på. Karakteren giver et udtryk for, hvor vi er henne fagligt set, og der kan vi ikke være tilfredse med, at vi ligger under landsgennemsnittet. Jeg er heller ikke tilfreds med, at der er flere, der kommer ud med et resultat, der er under 02, fordi det giver begrænsede muligheder for, hvad man kan efter Folkeskolen, fortæller Jensen

Pernelle Jensen har siddet i byrådet i en årrække, og har fulgt området tæt. Hun er bekymret for udviklingen, og ønsker handling. Hun ved også, at Fredericia tidligere har været under landsgennemsnittet.

– Det er ikke første gang, at vi er under landsgennemsnittet. Det har vi været før. Jeg tror, at den meget høje mængde af inklusion i Fredericia påvirker det faglige niveau. Det gør, at lærerne skal koncentrere sig om andre ting inde i klasseværelset end blot det at undervise. Når mange børn inkluderes med forskellige udfordringer og diagnoser, så vil lærerne skulle tage sig af det også. En lærer håndterer meget i en klasse, og altså ikke blot det at undervise, hvilket naturligvis går ud over det faglige niveau, fortæller Jensen.

Jensen håber derfor på, at inklusionen går i en bedre retning nu.

– Vi ønsker, at inklusionen går den anden vej nu. Der er også tal, der viser, at den marginalt er blevet forbedret i forhold til, hvor vi lå henne tidligere. Vi laver også flere mellemformer nu, og det kan vi se gør noget i forhold til inklusionsgraden, men ikke nok i forhold til den retning, vi gerne se den gå i.

Hvilken retning er det?

– Jeg ser gerne i forhold til inklusionen, at vi skal inkludere langt færre børn. Vi skal i stedet for give dem et specialtilbud, og så skal vi fortsætte med at lave de her mellemformer, jeg tror, at det kan hjælpe med til, at vi ikke ligger så højt i inklusionsgraden. Børn med særlige behov kommer ud fra klassen, men kommer så senere ind igen. De får en pause, og kommer ud til andre børn med de samme udfordringer. Det foregår på en almenskole, men foregår ikke i den almene klasse. Det giver langt mere ro i klassen, så læreren kan undervise i stedet for at håndtere problemstillinger og konflikter hele tiden som klasselærer, siger Pernelle Jensen og tilføjer:

– Vi skal dykke ned i, hvad der går galt i forhold til karaktererne. Det er ikke kun inklusionen. Der kan også være andre årsager, og dem har vi bedt om at få belyst på et udvalgsmøde, så vi kan drøfte og dykke ned i årsagerne. Jeg synes, at tallene er meget bekymrende, særligt at nogle elever ikke opnår 02. Vi skal interessere os meget for, hvad det er der gør, at vi ligger så lavt på nogle skoler, som vi gør. Kollektivt ligger vi under landsgennemsnittet og nogle ligger endnu lavere, og dem skal vi kigge på.

Politikere og medarbejdere har også peget på skolereformen fra 2010’erne og distriktsskolemodellen som en årsag, hvad tænker du om det?

– Den model er 12 år gammel. Jeg ser både fordele og ulemper ved modellen. I forhold til skolereformen, så skulle alle jo pludselig inkluderes ind i almenskolen, og det synes jeg har ødelagt en hel del. Men vi peger ikke bare fingre. Vi prioriterer området, fordi det er vigtigt for vores børn. Vi har behov for ro og fordybelse. Vi peger derfor på mellemformerne, som vi tror på kan hjælpe på trivsel og karakter, men det løser ikke alt, hvorfor vi også har bedt om at komme et spadestik dybere ned i årsager og løsninger, slutter Pernelle Jensen.

Læs også:

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her