Starten på det nye skoleår indikerer, at der er gået 10 år med den nuværende skolestruktur i Fredericia. Distriktmodellen blev indført i 2013, og har siden skabt debat, om det var rigtigt eller ej. Nogen egentlig evaluering har ikke fundet sted, men nu kan sådan en være på vej.
Fra at have enkeltskoler skiftede Fredericia til en distriktskolemodel. Købmagergade Skole og Herslev Skole blev lukket i den forbindelse. Skjoldborgvejens Skole havde eleverne fra 0. – 9 klasse, men med ændringen fra 0. – 6. klasse, mens den daværende Alléskolen, som også gik fra 0. – 9. klasse, nu har fra 7. – 9. klasse. Det samme skete de øvrige steder i byen. Nye distrikter så dagens lys; Kirstinebjergskole, Ullerup Bæk Skolen, Erritsø Fællesskolen og Fjordbakke Skolen. Samtidig ændrede man de historiske navne, som generationer havde vænnet sig til, til nye navne med distriktsskolenavnet i front og så placeringen med afdelingsnavn.
Allerede dengang var der debat om navneændringerne, men også om organiseringensformen. Var det den rigtig beslutning, var det den rigtige struktur som det daværende byråd lavede. Medarbejdere og elever blev kastet ud på nye matrikler, i forhold til hvor de ellers var, og følelsen af trygheden fra at gå på samme skole fra 0. – 9. klasse, blev fjernet. Alt fra infrastruktur til boligområder spillede en rolle. Den nye model skulle være mere effektiv, og man ville i sidste ende også spare nødvendige millioner. En af dem, der har været med i alle årene, er Fredericia Lærerkreds’ formand, Per Breckling. Han husker perioden som turbulent.
– Vi kalder det skolestrukturændringer, fordi de blev indført samtidig med den nye skolereform, der fulgte efter lockouten i 2013. Det var en turbulent periode med mange ændringer, usikkerhed og betydelig frustration over så omfattende ændringer. I stedet for det grundlæggende 0.-9. klassesystem blev der indført et 0.-6. og 7.-9. klassesystem, hvilket var en ny tilgang. Vi befandt os alle i samme situation, hvilket jeg ser som en fordel, siger formand for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling.
Breckling husker tydeligt debatten. Ændringen betød flere elever i klasserne. Det var samtidig en spareøvelse.
– Dette var ikke kun en strukturel omlægning, men også et forsøg på at spare penge. Otte millioner kroner blev skåret fra skolebudgettet. Den mest markante ændring, mener jeg, var, at den gennemsnitlige klassestørrelse steg. Dette kan kaldes effektivisering, rationalisering eller andre DJØF-terminologier. Fra et undervisningssynspunkt rejser det spørgsmålet om, hvorvidt man kan give tilstrækkelig opmærksomhed til 28 elever i stedet for 20. Dette har været den mest tydelige konsekvens fra starten og har påvirket os lige siden, fortæller Per Breckling.
Da skolestrukturen blev vedtaget var det efter en undersøgelse foretaget af et eksternt firma. Breckling mener ikke at lærerne blev hørt.
– Dem, der var involveret i processen dengang, følte, at lærernes inddragelse manglede. Der var utilfredshed med byrådet for ikke at anvende de sparede midler til en to-lærerordning. Det betød, at starten var hård. I den efterfølgende tid har ikke alle været enige om beslutningen om at gruppere 0.-6. og 7.-9. klasserne sammen. Hvis vi vurderer det nu, er dem, der har fulgt forløbet fra starten, nok ikke 100% tilfredse. Men de, der er kommet til senere, ser på det med friske øjne og er mere positive, siger lærerformanden.
Formand ønsker en evaluering
Nu er der gået ti år med den nuværende nye skolestruktur. Per Breckling har i den forbindelse et, hvad han kalder et gratis ønske: Et evaluering af strukturen.
– Politikerne har et ansvar her. Da ændringen blev indført, blev det lovet, at der ville komme en evaluering, men en sådan fuldstændig evaluering har aldrig fundet sted. Nu, ti år senere, er det tid til at foretage denne evaluering. Alt ændrer sig, og der bliver tale om et stramt budget i år. Vi må spørge os selv, om den nuværende struktur stadig kan opretholdet, fortæller Per Breckling.
I de ti år, som er gået, har Breckling kunnet se ind i, at flere og flere har tilvalgt privatskolerne i Fredericia. Det er dog ikke kun et minus for ham, selvom han repræsenterer en fagforening for folkeskolelærerne.
– Til sidst vil jeg sige, at det danske uddannelsessystem, der inkluderer både offentlige og private tilbud, er en styrke. Som formand for en fagforening mener jeg naturligvis, at vi skal kæmpe for folkeskolen. Det er dog værd at bemærke, at flere og flere elever har valgt privatskoler i de seneste ti år. Om dette skyldes ændringer i skolestrukturen, er jeg usikker på, siger han.
Skolebestyrelsesformand savner evaluering
Lea Nydahl Lyberth er formand for skolebestyrelsen i Ullerup Bæk-distriktet. Hun har også en fortid som ansat på 10. klassescentret, hvor hun var ansat, da strukturen blev lavet om.
– Dengang processen startede i årene 2011-2012 og en analyse af skolevæsenet blev igangsat, var jeg ansat på 10. klasse. Analysefirmaet fremlagde forskellige strukturforslag og deres potentielle konsekvenser, hvorefter der blev afholdt offentlige høringer. Efter min opfattelse havde politikerne svært ved at træffe en endelig beslutning. Købmagergade Skole og Herslev Skole blev lukket, og der blev indført nye distrikter, husker Lyberth.
Hun husker, at man lovede en evaluering. Den har Lea Nydahl Lyberth ikke set noget til. Hun mener ikke, at den nuværende struktur gavner eleverne, og ser gerne en helt ny struktur.
– Det politiske rationale bag beslutningen om at etablere distriktsskoler forekom at være et ønske om at undgå fyringer i ledelseslaget. Der blev annonceret en kommende evaluering af den nye struktur, som jeg personligt har savnet. Det virker som om, at der ikke har været en egentlig evaluering for at vurdere, om målsætningerne med ændringerne blev opnået. På trods af dette etablerede Fredericia Kommune et ekstra ledelseslag i skolestrukturen. Det får mig til at spørge, hvad eleverne egentlig får ud af disse ændringer. Jeg er usikker på, hvor skolen har forbedret sig på grund af disse ændringer, siger Lea Nydahl Lyberth og fortsætter:
– Selvom der har været fora, hvor man kunne stille spørgsmål, har jeg ikke følt, at de nødvendigvis var til fordel for almindelige borgere. Det virker snarere som om, de var til gavn for forvaltningen, så de kunne undgå at skulle besvare spørgsmål fra et bredere udsnit af befolkningen.
I det kommende budget står skolerne igen til en besparelse. Det kan blandt andet gå udover hendes distrikt.
– Senest har der været en justering af skolebudgetterne, og det rejser spørgsmålet om, hvorfor der har været fejlberegninger. Man må antage, at nye budgetter altid er på vej. Jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer, men der bør foretages en drøftelse om, hvad der specifikt skal ske inden for skoleområdet – og dette gælder ikke kun for Ullerup Bæk-skolerne. Der skal arbejdes på at sikre, at de fremtidige budgetter er realistiske og tilpasset skolernes behov, forklarer hun.
Udvalgsformand er lydhør for evaluering
Formand for Børne- og Skoleudvalget, Ole Steen Hansen (A), sad ikke i byrådet, da skolestrukturen blev vedtaget. Han har indblik i processen bag. Ole Steen Hansen er åben for den efterspurgte evaluering.
– Ændringen blev iværksat, fordi den tidligere tilgang ikke var tilstrækkelig effektiv. Jeg udtaler mig ikke om, hvorvidt den nye politik er bedre eller dårligere. Efter vedtagelsen af den nye politik skal vi evaluere, om vi har de rette uddannelsesinstitutioner, herunder skoler og daginstitutioner. Det vil være fornuftigt at foretage denne type evaluering i dag, siger han.
I løbet af efteråret skal der udformes en ny politik indenfor børne- og skoleområdet, der falder i tråd med visionen, som blev vedtaget tidligere på året. Det giver anledning til evalueringen.
– Der er ingen tvivl om, at der er behov for at formulere en ny politik for aldersgruppen 0-25 år, en politik der stemmer overens med vores overordnede vision. Vi må evaluere, om den eksisterende politik er i tråd med vores målsætninger, forklarer Ole Steen Hansen.
Udvalgsformanden vil ikke skele mod, hvad andre kommuner gør, da det skal passe til Fredericias behov.
– Vi må se situationen i lyset af vores egne behov og omstændigheder, snarere end at sammenligne os med andre. Det fundamentale problem er efter min mening manglen på tilstrækkelige ressourcer i skolesektoren. Det er ikke nødvendigvis de anvendte modeller, der er fejlagtige, selvom jeg personligt er fortaler for færre tests i skolen, siger Ole Steen Hansen.
Uanset skolestrukturmodellen slår Ole Steen Hansen dog fast, at han ikke mener, der bruges nok penge på området.
– Uafhængigt af den valgte model mener jeg, at der allokeres for få ressourcer til folkeskolen. Dog ser jeg også fordele ved en distriktsmodel, der fremmer videndeling; der vil naturligvis altid være argumenter både for og imod forskellige tilgange. Min primære udfordring ligger i at skaffe flere økonomiske ressourcer, som kan gå til ansættelse af flere lærere og pædagoger. Dette kan revideres yderligere efter vedtagelsen af den nye politik, slutter Ole Steen Hansen.
AVISEN fortsætter serien om distriktsskolestrukturen de kommende uger.
