Tøjvaskordningen skaber frustration blandt både ældre og pårørende. Den tidligere byrådspolitiker fra Dansk Folkeparti, Inger Nielsen, har på vegne af sin mor, der er berørt af ændringerne, rejst spørgsmål om kommunens håndtering af ældreplejen, kan man spare for meget på de ældre, spørger hun.

Brevet, der er sendt den 14. maj 2024, som de ældre medborgere modtog, lyder:

“Ændring af hjælp til tøjvask. Vedrørende ændring af hjælp til tøjvask. Byrådet har i budget 2024 besluttet, at der skal ske en reduktion i forhold til den bevilgede indsats tøjvask. Det betyder for dig, at du vil modtage hjælp til tøjvask hver 3. uge i stedet for hver 14. dag. Der vil blive mulighed for at søge tre ekstra gange tøjvask på et år. Ændringen træder i kraft pr. 1. juni 2024.”

Inger Nielsen, tidligere byrådspolitiker for Dansk Folkeparti, retter nu en skarp kritik mod Fredericia Kommunes håndtering af ændringerne i ældreplejen, der indebærer en reduktion i hyppigheden af tøjvask for ældre borgere. Hun mener, at kommunen har fejlet i beslutning og kommunikation og ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til de ældres behov og evner.

– Jeg kontaktede kommunen, fordi jeg synes, at det var kort varsel. Jeg fik at vide, at det havde stået på kommunens hjemmeside, men der er mange ældre, der ikke kan finde det. Jeg testede det selv og kunne ikke finde det på hjemmesiden, hverken når jeg søgte på ‘ældre’ eller ‘tøjvask’. Hvordan skal de ældre så kunne finde det? Det kan godt være, at det har stået på hjemmesiden, men hvad gør I med de ældre, der ikke kan komme ind på siden, fordi de ikke kan finde ud af det? Det kan også være, at det har været en del af budgetforliget, men den efterfølgende kommunikation har ikke været god, siger Inger Nielsen.

Hun er samtidig dybt bekymret over de nye ændringer i Fredericia Kommunes ældrepleje, især med hensyn til tøjvask og de udfordringer det skaber. Hun mener, at ændringerne har uheldige konsekvenser for både de ældre borgere og de ansatte.

– Hvad skal det hjælpe? Det stresser både de ældre og medarbejderne. Min mor er i øvrigt god til at klare sig selv, men der er ting, hun skal have hjælp til, hvor både jeg og min bror hjælper. Hun mister så 10 minutter nu i sin hjælp. Det er kun sengelinned og håndklæder, hun ikke kan løfte, og nu bliver det så hver tredje uge, at hun kan få hjælp til det, fortæller Inger Nielsen og stiller spørgsmålstegn ved de økonomiske besparelser, kommunen forventer at hente.

– Jeg tænker, at man ikke sparer en krone. Det kan ikke ses i kommunens budgetter, at man henter 10 minutter. Jeg tænker også på den almindelige ansatte, der skal have 10 minutter her og der, ja 10 minutter! En borger mere skal presses ind, det sparer man lønninger på, men det er skruen uden ende. Kommunen ved ikke, hvad de skal svare, når man spørger dem om denne problemstilling.

Det tidligere byrådmedlem mener heller ikke, at salamimetoden virker denne gang. Det er en ommer, og hun håber virkelig, at politikerne prioriterer de ældste medborgere i det kommende budget.

– Jeg kan godt hjælpe min mor mere, men princippet i, at de har fået et brev i sidste uge, og at det trådte i kraft i sidste uge, synes jeg ikke er smart. Det bliver noget mærkeligt noget for medarbejderne. Jeg ved godt, at vi er nødt til som samfund at prioritere – jeg hjælper også meget gerne min mor med hjemmehjælperarbejde, men vi bliver nødt til som samfund at kunne gøre det bedre. Jeg mener, at den velkendte salamimetode måske virker på et skrivebord, men ikke i virkeligheden, hverken for borgere eller medarbejdere, mener hun.

Retter kritik af Ældre Sagen og Seniorrådet i Fredericia

Ældre Sagen og Seniorrådet er blevet hørt i forhold til de kommunale besparelser, men Inger Nielsen savner, at de for alvor bider til bolle. Hun ser det ikke som en støtte for de ældre, men derimod som organer, der blot gør om kommunens ledelse siger.

– Min mor lider af knogleskørhed og må ikke løfte tunge ting. Men alt andet ordner hun faktisk selv, undtaget når det kommer til vasketøjet, og imens ser Ældresagen og Seniorrådet bare til og siger, at sådan må det være, siger Inger Nielsen og tilføjer:

– Nej, som jeg ser det, gør de ikke noget for ældre. Bestyrelsesmedlemmerne er måske alle så sunde og raske, men det er ikke alle, der er det. De gør ikke nok for de ældre; de følger bare den siddende ledelse i kommunen. Jeg vil klart opfordre dem til at kæmpe meget mere. De ældre vil virkelig sætte pris på det, og det er nødvendigt, at de kæmper.

Samtidig kunne Inger Nielsen godt tænke sig, at politikerne selv prøvede, hvordan det er, hvis man ikke får vasket sengetøjet.

– Hvad med de ældre, der kan være lidt utætte og derfor skal have vasket lidt oftere? Skal de ligge i det beskidte sengetøj? Vil politikerne i øvrigt selv ligge i sådan noget sengetøj? Det vil jeg gerne spørge dem om. En uforskammet og nedværdigende besparelse. Vi kender kommunens budgetter, og de plejer ikke at holde alligevel, så den besparelse holder nok heller ikke. Det sejler i Fredericia Kommune. Se også på børne- og skoleområdet: så er der penge, så er de væk, så er der penge igen. Det sejler, fortæller Nielsen.

Hvad er løsningen, hvis man spørger dig?

– Løsningen er at sætte penge nok af til det, der skal løses. Det må aldrig gå ud over ældre og børn. Regeringen og de borgmestre, der ofte er fra Venstre eller Socialdemokratiet, snakker bare. De glemmer de ældre, hvis du spørger mig. Og som jeg spørger generelt: Hvor er Ældresagen i Fredericia? Hvor er Seniorrådet? Hvordan kan de bare se til? Det kan godt være, at de har sagt lidt, men det er jo ikke nok. Det er basisting, som ikke dur. Det skal de stå fast på, så man går en anden vej.

Kommunen prioriterer ikke de ældste medborgere. Det er Inger Nielsens konklusion, og hun frygter for fremtiden, hvis dumme politiske beslutninger fortsat ser dagens lys.

– Min mor kan sagtens ordne meget selv, trods hendes fremskredne alder og hendes helbred. Hun har min bror og mig i byen, men hvad med de ældre, der ikke har pårørende i byen? Så trækker man igen noget ned over hovedet på de ældre. Det er uholdbart og uetisk. Jeg er så skuffet. Jeg ved godt, at politiske beslutninger kan være svære, men nogle er så dumme, at de ikke må se dagens lys. Kommunerne prioriterer ikke de ældre. Det er min konklusion, slutter Inger Nielsen.