Uligheden i vores samfund fortsætter med at stige. Ud over, at det strider imod den menneskelige værdighed, støder det min retfærdighedssans. Stigende ulighed kan derudover ende med at ødelægge sammenhængskraften i vores land. Samtidig har vi et sundhedsvæsen, som af flere årsager er under stigende pres. Endelig har vi en samlet velfærd, som på en række områder synes mere end almindeligt presset.

Da jeg i et debatindlæg i efteråret 2023 skrev, at jeg ikke betalte topskat, var det at sætte tingene på spidsen. For i 2022 betalte jeg 3.626,55 kroner i topskat. Ifølge forskudsopgørelsen falder min topskat til under 3.000 kroner for 2023, selv om jeg er steget i lønindkomst. Min topskat falder således, vel at mærke længe inden skattereformen træder i kraft. Der er og bliver en skandale.

Byrådsmedlem i Fredericia, Niels Martin Vind fra Venstre, skrev i sin udmærkede replik af 26. september 2023, at han finder det opløftende, at Socialdemokratiets top italesætter skattelettelser som nødvendige for fremtidens velfærd. Modsat Niels Martin og min egen partitop anser jeg dog topskatten som et vigtigt værktøj til fortsat omfordeling i vores samfund. Når jeg således er stærk fortaler for topskat, er det ikke lig med, at de samlede skatteindtægter behøver at stige. Fornuften ved skattelettelser i bunden er jeg fx helt enig med Niels Martin i. Der findes desuden andre måder end skat og topskat til forøgelse af statens indtægter. Fx øgede afgifter på øl, vin og spiritus samt tobak i alle dens former. Min største uenighed med Niels Martin i denne debat bunder dog i, at vores skatteniveau i Danmark skulle være hæmsko for vores konkurrenceevne. Det er ikke korrekt. Dansk erhvervslivs konkurrenceevne ligger i top, hvilket bl.a. Dansk Industri skrev i juni 2023. Det sker i en tid med ulykkelige krige i Ukraine og Mellemøsten og på bagkanten af en inflationskrise, som fortsat gør ondt på mange borgere i vores land. Bedre adgang til risikovillig kapital, klyngesamarbejder og bedre offentligt-privat samspil er derimod tre afgørende områder, der skal sikre Danmarks konkurrenceevne fremadrettet.

3. oktober 2023 skrev John Rasmussen, medlem af Liberal Alliance, ligeledes en udmærket replik, som blev bragt af blandt andre https://danmarkc.tv. John Rasmussen efterlyser flere nuancer og mere fornuft. Det kan jeg ikke være uenig med ham i. Men grundlæggende ser vi meget forskelligt på topskat og dens berettigelse.

Jeg giver dog John Rasmussen ret i, at et af de mest grundlæggende elementer i vores velfærdsstats berettigelse er vores sundhedsvæsen. Lige som John Rasmussen er jeg heller ikke tilhænger af, at der hovedløst kastes flere penge efter velfærdsstaten. Derimod er jeg fortaler for, at pengene bruges med sund fornuft og på et oplyst grundlag.

Som civiløkonom giver jeg John Rasmussen ret i, at der ikke er entydig sammenhæng imellem skattetryk og velfærd. Vores fælles velfærd kan kun fungere, hvis pengene bruges fornuftigt. Personligt betaler jeg min skat og topskat med glæde, og med en vis portion stolthed. For selv om jeg er uenig i en række af de prioriteringer, som EU, Folketing, Regionsråd og Byråd foretager sig, er jeg i bund og grund glad for at leve i et velfærdssamfund som det danske. Vores udskældte sundhedsvæsen har desuden været der for mine gamle forældre, når de har haft brug for det. Det gælder fx operative indgreb, medicin, lægehjælp og lignende. Ting, som mange af os tager for givet, men som vi kun har, fordi vi har en velfærdsstat, der fordrer, at vi betaler vores skat og kun bruger af velfærdsgoderne, når vi har brug for det. Yde efter evne, nyde efter behov. Ligesom mine forældre.

John Rasmussen giver i sin replik en række gode råd som alternativ til topskat. Her nævnes bl.a. velgørende formål. For mig personligt er det ikke et valg om enten-eller men om både-og. Topskat er for mig ikke en misundelsesskat. De bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Det må ikke være anderledes. I et velfærdssamfund som vores.

Allan Pertti Frandsen, Herslev Bygade 26, 7000 Fredericia. Medlem af Socialdemokratiet.