Unge med et højt rusmiddelforbrug har mindre chance for at gennemføre gymnasiet eller erhvervsskolen. Jo større rusmiddelforbrug, jo lavere karaktergennemsnit.
Der er en gruppe af unge på gymnasier og erhvervsskoler, der begynder at drikke alkohol tidligt og drikker mere, ryger og eksperimenterer med stoffer. Gruppen af unge har langt sværere ved at komme i gang med eller at gennemføre en videregående uddannelse. Herudover har de har et lavere karaktergennemsnit ved deres afsluttende eksamen, når man sammenligner med unge, der har et lavt rusmiddelforbrug. Det er konklusionen på rapporten ”Risikoadfærd blandt unge og konsekvenser for uddannelse og beskæftigelse”, som Sundhedsstyrelsen udgiver i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed.
Rapporten viser også, hvor vigtigt det er, at forebyggelsesindsatser målrettet unge er helhedsorienterede, og ikke kun fokuserer på én enkelt risikofaktor. Der skal være fokus på, at unge ofte har ikke kun en, men en kombination af risikofaktorer, og hvad de har af udfordringer i øvrigt.
-Teenageårene er generelt en periode, hvor der er en høj grad af risikovillighed, og unge bliver særligt påvirkede af deres miljø, når det handler om at afprøve forskellige former for rusmidler. Vi skal, både lokalt og nationalt, blive langt bedre til at planlægge indsatser, der går på tværs og involverer flere rusmidler. Enkeltindsatser skal rumme flere dele af ungdomslivet på samme tid, og skal involvere både forældre, skoler, fritid og unge selv i planlægningen, siger sektionsleder Maja Jørgensen.
Miljøer skal i fokus
Rapporten viser, at der skal være opmærksomhed på de miljøer og fællesskaber som de unge befinder sig i, og som kan påvirke dem i løbet af tiden på deres ungdomsuddannelse, hvor de tit er meget aktive socialt. Unges forbrug af rusmidler er påvirket af de sociale sammenhænge, de indgår i. Det gælder også, når unge går fra grundskolen til et efterskoleophold eller til en ungdomsuddannelse. Det betyder, at nogen unge vil mindske deres brug af rusmidler, når de skifter til et nyt miljø, mens andre unge vil øge det, hvis miljøet styrker dem i det.
Voksne er kulturskabere og kulturbærere for de rammer, der er for alkohol og andre rusmidler. Det gælder uanset, om de voksne er forældre, lærere på ungdomsuddannelser eller frivillige i foreninger. Derfor har vi som voksne et stort ansvar for at støtte op om, at rusmidler ikke spiller en rolle i de miljøer og fællesskaber som unge befinder sig i.
-Det er vigtigt, at vi som voksne tager ansvaret på os. Forældre skal involvere sig og sætte tydelige grænser, for eksempel ved at lave aftaler med deres børn om alkohol og ikke servere alkohol for dem derhjemme. Ungdomsuddannelser og forenings- og fritidslivet omkring de unge skal sammen med forældre tage ansvar for at skabe gode rammer, der kan forebygge, at unge bruger rusmidler, eksempelvis gennem rusmiddelpolitikker og alkohol- og nikotinfrie arrangementer, fortæller sektionsleder Maja Jørgensen.
I 2014 deltog 75.000 unge fra en række ungdomsuddannelser i Ungdomsprofilundersøgelsen. Undersøgelsen giver et nuanceret indblik i konsekvenserne af forskellige risikoadfærdsmønstre blandt unge på ungdomsuddannelser i Danmark. Ved hjælp af nationale registre er der fulgt op på disse unge frem til udgangen af 2020. Det er derfor i dag muligt at sige noget om, hvordan de unges videre vej har været både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet cirka seks år senere.
Inspiration til at skabe gode rammer for unge
I indsatsen ”Fælles om ungelivet” samarbejder Sundhedsstyrelsen med Trygfonden og fem pilotkommuner om netop at afprøve indsatser med fokus på at involvere forældre og andre voksne omkring de unge til at skabe rusmiddelforebyggende rammer for de unges fællesskaber.
