Bosætning er en politisk mærkesag, som har været en del af den lokale politiske debat i årevis. Fredericia skal være et sted man flytter til og ikke fra. En af dem der er kommet til Fredericia er Tommy Rachlitz Nielsen. For ham var det ikke et svært valg. Tværtimod. Nu kæmper han for, at andre ser det samme i Fredericia, som han selv faldt for.
Selvom han ikke har boet mange år i Fredericia, så er Tommy Rachlitz Nielsen blevet et kendt ansigt i byen. Den 53-årige politiker blev allerede ved det første kommunalvalg, efter han flyttede til byen, valgt til Fredericia Byråd for Det Konservative Folkeparti. Politikken havde han med sig fra Vejen, hvorfra han flyttede til Fredericia, men hans politiske historie rækker tilbage til slutningen af 80’erne, hvor han gjorde den som lokalformand for Konservativ Ungdom.
Han siger, hvad han mener. Der bliver ikke lagt fingre imellem, hvilket nok er lige dele skræmmende og befriende. Lige fra han meldte sig under de lokale konservative vinger, har han gjort sig bemærket – og det agter han at blive ved med.
Men hvorfor havnede han overhovedet i Fredericia? Det var på ingen måde tilfældigt, at valget faldt på Fredericia.
– Jeg havde sat mig for, at jeg skulle til en større by på Østkysten. Jeg havde lyst til at bo i en by med et levende kulturliv og gode restauranter. Jeg har altid sagt i sjov, at jeg ville bo et sted, hvor man kunne gå ud og spise, uden at være tvunget til at vælge noget med peperoni, siger Tommy med et grin, inden han fortsætter:
– Jeg kiggede rundt, men faldt hurtigt pladask for Fredericia. Det er egentlig en kombination af flere ting; dels er Lillebælt helt unikt og fantastisk. Kyststrækningen er en naturperle, som jeg virkelig faldt for. Og så er der noget, nok særligt for en konservativ, historisk over volden og hele historien.
– Da jeg traf mit endegyldige valg, stod jeg der, hvor jeg siden har stået meget. Det såkaldte ”valgkampskryds” midt på gågaden. Herfra kan man se ned til havnen, op til volden og ned til Østerstrand. Alt imens man står mellem butikker, caféer og restauranter. Det er helt fantastisk, fortæller han.
Tommy forklarer selv, at historien er blevet fortalt mange gange – og med stor glæde. For Tommy er vild med Fredericia. Faktisk er han så vild med byen, at han ikke forstår, hvorfor alle ikke flytter hertil.
– Vi har så meget at byde på i Fredericia. Det er en charmerende by med natur hele vejen rundt. Vi kan alt det, som ingen andre kan. Jeg har svært ved at forstå det, når folk siger, at Fredericia er svær at sælge. For mig at se er Fredericia svær at undgå, siger Tommy.
Fredericianerne er for beskedne
Selv nyder Tommy at gå på jagt med sin hund, Piaf, opkaldt efter Edith Piaf, løbe ture i naturen eller fiske i Lillebælt. Efter han er blevet valgt til byrådet er tiden mere knap, så det er ikke altid, der er rum for fisketuren eller jagten, men det hindrer ikke Tommy i, at bruge byen og dens mange muligheder.
Der er selvfølgelig en grund til, at Tommy Rachlitz Nielsen er blevet en aktiv del af det kommunalpolitiske miljø i Fredericia. For Tommy handler det om, at Fredericia, til trods for det gode udgangspunkt, skal være et bedre sted at bo. For det gør, at flere vælger byen til.
– Det kan skræmme, at udgifterne til at bo og drive virksomhed her er så høje. Det er det eneste parameter, som nabobyerne kan matche os på. Men det kan vi jo gøre noget ved. For det er klart noget børnefamilierne kigger efter, når de skal finde et sted at bo, forklarer Tommy.
– Og så må jeg sige, at jeg synes fredericianerne har været for beskedne, når der er blevet fortalt om Fredericia. Og det er der virkelig ingen grund til. Når jeg har gæster, der kommer på tur langs stranden, med ned i midtbyen, en tur rundt på volden eller med i musicalteateret, så er de helt benovede. Vi har så meget at byde på i Fredericia, fortsætter han.
Når Tommy skal kigge frem på vegne af Fredericia, så er han er ikke i tvivl om, hvad han drømmer om: at flere falder for naturen, stranden, bylivet, kulturlivet og muligheden for at bo som man vil, uanset om det er inde i byen eller ude i et lokalsamfund.