Avisen
Lyngaard Bødker

avisen.nuKrimi

34-årig mand idømt 10 års fængsel i narkosag

En 34-årig mand fra Sønderjylland blev torsdag dømt for besiddelse og videreoverdragelse af store mængder narkotika.

Torsdag faldt den tredje dom i en større narkosag ved Retten i Sønderborg. Her blev en 34-årig mand fra Sønderjylland idømt 10 års ubetinget fængsel for besiddelse og videreoverdragelse af mere end 20 kilo amfetamin samt mindre mængder kokain, skunk, hash og ecstacy-piller.

Den nu dømte erkendte forholdene, hvorfor sagen blev behandlet som en tilståelsessag. Han modtog efterfølgende dommen.

Enly 930 x 180

Specialanklager ved anklagemyndigheden hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Mathilde Pi Holst, har ført sagen i retten og er tilfreds med dommen.

Den 34-årige mand blev anholdt den 21. juni 2023 sammen med 3 øvrige mistænkte efter længere tids efterforskning. Efterforskningen er sket på baggrund af, at politiet har haft adgang til samtaler i kriminelle netværk fra krypterede tjenester. Den dømte benyttede den krypterede kommunikationstjeneste SKY ECC.

Efterfølgende er yderligere en person blevet anholdt i sagen.

Dommen er den tredje dom i sagskomplekset. Den første dom faldt den 3. oktober 2023, hvor en 32-årig kvinde blev idømt 1 år og 3 måneders fængsel for indsmugling af en større mængde hash. 3 måneder af straffen blev gjort ubetinget, mens resten af straffen blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Den anden dom i sagen faldt den 13. november 2023, hvor en 35-årig mand blev idømt 16 års fængsel for indsmugling, besiddelse og videresalg af narkotika.

Der er fortsat to mænd varetægtsfængslet i sagen, og deres sager forventes for retten senere i år.

Lej en pølsemand 930 x 180

Læs også

Bil væltede og lå på siden på motorvejen ved VejlefjordbroenSkud i nattens mulm: Sådan skal du forholde dig, hvis du hører knald over Vejle i weekenden28-årig kvinde kørte påvirket af narkotika på Indre RingvejSpritbilist mistede herredømmet i sving – tre biler involveret i uheld ved Bjert