Det seneste år er der sket en lille stigning i antallet af unge uden job og uddannelse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Flere unge uden uddannelse er kommet i beskæftigelse, men færre er gået i gang med en uddannelse. Det betyder, at den politiske 2030-målsætning er langt væk.
UNGE UDEN JOB OG UDDANNELSE
Efter tre år, hvor gruppen af unge uden job og uddannelse er blevet mindre, er den positive udvikling vendt. Der var således knap 43.000 unge uden job og uddannelse i september 2022. I samme måned året før var der lidt mere 42.000.
Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af nye data fra Danmarks Statistiks registre. Det er første gang, at nogen har opgjort antallet af de unge uden job og uddannelse frem til 2022.
– Det er bekymrende, at 43.000 unge står uden både job og uddannelse. Lige nu er vi i en højkonjunktur, men hvis tingene vender, vil de unge uden uddannelse, være meget sårbare, og så kan vi godt forvente en stigning i antallet, siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
43.000 unge svarer til 6,4 procent af alle 15-24-årige. Det er langt fra den politiske 2030-målsætning på 3,5 procent.
Et politisk flertal i Folketinget aftalte i 2018 en målsætning om, at andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, skulle være halveret i 2030 fra det daværende niveau på 7,0 procent. Altså må andelen højest være 3,5 procent i 2030.
Færre unge er i gang med en uddannelse
Analysen viser, at en større andel af unge uden uddannelse er i beskæftigelse sammenlignet med 2016, men samtidig er der blevet færre unge, der er i gang med en uddannelse.
– Vi er overraskede over, at der ikke er blevet færre unge uden job og uddannelse. De seneste års opsving på arbejdsmarkedet har godt nok betydet, at flere af de unge er kommet i job, men desværre ser vi et fald i antallet af unge, der begynder på en uddannelse, siger Emilie Agner Damm.
– Hvis vi lykkes med at uddanne flere unge, vil det stille de unge langt bedre på arbejdsmarkedet, også når efterspørgslen efter arbejdskraft falder. Men det kræver, at vi tager problemet alvorligt, siger Emilie Agner Damm.
– Det paradoksale er, at mange af de unge faktisk har været i gange i med en uddannelse. Det gælder ikke mindst erhvervsuddannelserne. Men alt for ofte falder de fra. Så hvis vi kan nedbringe frafaldet blandt de sårbare unge, er vi langt, siger Emilie Agner Damm.
– Der er brug for, at politikerne skaber nogle mere fleksible rammer i uddannelsessystemet for især sårbare unge, så de ikke falder fra. For eksempel bør man tænke i at tilbyde de unge at tage deres uddannelse på nedsat tid, og så skal folkeskolen styrkes, så færre forlader 9. klasse uden basale færdighed i dansk og matematik, siger Emilie Agner Damm.
Analysens hovedkonklusioner
– I 2022 var der cirka 43.000 unge uden job og uddannelse. Efter fald i antallet i både 2019, 2020 og 2021 er der sket en lille stigning i 2022.
– Flere unge end tidligere er i beskæftigelse, mens færre er under uddannelse. Dermed er gruppen fortsat meget konjunkturfølsom.
– Hvis færre unge fremadrettet skal stå uden job og uddannelse, kræver det nytænkning på uddannelsesområdet. Folkeskolen skal styrkes, så færre forlader 9. klasse uden de basale læse-, skrive- og regnefærdigheder. Derudover bør der investeres i erhvervsuddannelserne, og det skal være lettere at tage en uddannelse på fleksible vilkår.
