Foto: Thomas Max - avisen.nu

Den 45-årige mand har under sagen nægtet sig skyldig og ankede dommen til Vestre Landsret.

En 45-årig sydamerikansk mand er mandag ved et nævningeting ved Retten i Sønderborg blevet idømt otte års fængsel og udvist for bestandig i en sag om voldtægt og blufærdighedskrænkelse af et barn, begået gentagende gange over en flerårig periode.

Blufærdighedskrænkelsen har fundet sted i perioden fra 2010 til 2012, hvor pigen var mellem fem og otte år gammel, mens voldtægterne har fundet sted fra 2012 til 2021.

Den nu dømte har været anholdt og varetægtsfængslet siden december 2021 og er fortsat fængslet efter dommen.

Han har under sagen nægtet sig skyldig og ankede dommen til Vestre Landsret.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her