Årets Fyn Rundt-sejlads for de bevaringsværdige sejlskibe blev i mere end en forstand en vandkamp. Under kapsejladserne blev der kæmpet bravt på bølgerne, og ugen igennem nedsatte massive vandmængder ovenfra komforten både til søs og til lands. Den for sejlskibe så vitale vindkraft bød på både frisk og stille – lejlighedsvis leveret fra en blå himmel.

Med tæt på 60 deltagende skibe og omkring 650 medsejlere fra fem lande slog Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe sin egen deltagerrekord.

– Vi er meget glade, stolte – og trætte. Måske en af de bedste Fyn Rundt’er nogensinde, konkluderer stævneleder Jan Jay Brun Jensen, Svendborg.

Inden fællesmiddag og finalefest i Svendborg fredag havde skibene rundet Bogense, Fredericia, Assens, Haderslev og Faaborg. I alle havne blev de hilst af tusinder af publikummer, der nød det spektakulære syn af ankommende, liggende og afgående sejlskibe.

Omkring 600 sejlere fra næsten 60 skibe sluttede Fyn Rundt af med spisning og præmiefest i Svendborg. Her er det mandskabet fra hajkutteren Guldborgsund fra Helsingør i guldregn som vinder af Lille Klasse.

Hans besætning på Nationalmuseets motorløse galease Anna Møller af Svendborg var ikke til at skyde igennem: Fem førstepladser i fem sejladser! På andenpladsen hajkutteren Elsa Margrethe fra Kolding efterfulgt af jagten Skreien fra Frederiksstad, Norge.

I Lille Klasse kom hajkutteren Guldborgsund fra Helsingør øverst på podiet fulgt af jagten Bolette fra Aalborg og åledrivkvasen Concordia fra Udby Vig.

Store Specialklasse blev vundet af jagten Valkyrien fra Hobro. På andenpladsen det skonnert-riggede lodsfartøj Atalanta fra Wismar, Tyskland. Krydstold-jagten Viking fra Svendborg hentede en tredjeplads.

På vandet kæmpede sejlskibene klassevis i de enkelte dages etaper. For vistnok første gang i Fyn Rundts 42-årige historie kunne skibe fra hele fire lande sejle hjem efter placeringer i de respektive klassers top tre.

I Store Klasse scorede tremastskonnerten Northern Grace fra Aarhus (den tidligere Zar) førstepladsen efterfulgt af Nationalmuseets skonnert Bonavista af Marstal og skonnerten Atene fra Skärhamn i Sverige.

I Mellem Klasse var skipper Martin Andersen og hans besætning på Nationalmuseets motorløse galease Anna Møller af Svendborg ikke til at skyde igennem: Fem førstepladser i fem sejladser! På andenpladsen hajkutteren Elsa Margrethe fra Kolding efterfulgt af jagten Skreien fra Frederiksstad, Norge.

I Lille Klasse kom hajkutteren Guldborgsund fra Helsingør øverst på podiet fulgt af jagten Bolette fra Aalborg og åledrivkvasen Concordia fra Udby Vig.

Store Specialklasse blev vundet af jagten Valkyrien fra Hobro. På andenpladsen det skonnert-riggede lodsfartøj Atalanta fra Wismar, Tyskland. Krydstold-jagten Viking fra Svendborg hentede en tredjeplads.

I Lille Specialklasse toppede Grimsø fra Mariager, en replika af en Colin Archer lodsbåd. Caroline af Hobro, en replika af en lystyacht fra 1866 scorede andenpladsen efterfulgt af gaffelketchen Utopia fra Aarhus.

I løbet af vinteren lægger stævneleder og bestyrelse sejlplanen for næste års Fyn Rundt. Som sædvanlig skydes sejlskibene af i uge 30.