Fredag eftermiddag på Den Engelske i Fredericia. Overskyet, mildt og med happy hour i fuld sving. Begge sider af Sjællandsgade var pænt fyldt op, som om hele byen pludselig havde fået samme gode idé: Lad os sende det lokale Beatles-band afsted med stil.
Sgt. Pepper kaldte selv eftermiddagen for “afskedskoncert nummer 1”. Den formulering alene fortjener respekt. De fleste bands siger farvel én gang. De store siger farvel flere gange. Sgt. Pepper starter allerede på nummer 1 – og man fornemmer, at nummer 2, 3 og 4 allerede ligger og venter i kalenderen.
Det er i øvrigt en gammel regel i rockmusikken, at en afskedsturné først er endelig, når mindst to medlemmer har solgt deres instrumenter og konerne har fået pengene.
Det var et dejligt genhør. Bandet gravede dybt i de helt tidlige Beatles-melodier og leverede dem tæt på originalerne. Ikke for tæt – man kunne stadig mærke, at det var de fredericianske herrer med special guests og ikke fire unge Liverpudlians – men tæt nok til, at man flere gange glemte, hvor man sad, og bare nikkede med.
Der var smil, der var nynnen, og der var den særlige fredagsstemning, hvor man efter et par numre – og måske lidt hjælp fra happy hour – pludselig synes, at både verden og Fredericia er et ganske glimrende sted at opholde sig.
Skal der drysses lidt salt i såret, for det er jo trods alt en anmeldelse: De to nulevende Beatles har tilsammen mere hår på hovedet end deres fredericianske kolleger. Det er et faktum. Til gengæld er Sgt. Pepper nok hurtigere hjemme efter koncerten.
Håret er jo fuldstændig ligegyldigt, når musikken spiller. Rock’n’roll sidder som bekendt ikke i frisuren. Gjorde den det, var halvdelen af alle danske bands for længst gået på pension.
Musikalsk var det en varm, humørfyldt og velspillet eftermiddag med respekt for de gamle sange uden at gøre dem til museumsgenstande. Det er måske netop charmen ved et band som Sgt. Pepper: Man kommer ikke for at høre noget nyt. Man kommer for at høre noget gammelt, som stadig føles godt.
Hvis det virkelig var farvel, var det et fint farvel. Hvis det derimod bare var afskedskoncert nummer 1, glæder vi os allerede til nummer 2.
Tak til Den Engelske Pub for arrangementet, tak for mange år til, Sgt. Pepper. Husk: De fleste rocklegender stopper aldrig helt. De holder bare længere pauser mellem jobsene.
