Nedrykningsspillet er endnu ikke i gang i NordicBet Ligaen, men det er FC Fredericias kamp mod overlevelse. Lørdag møder holdet i den sidste grundspilskamp en direkte konkurrent i nedrykningskampen i form af Fremad Amager. 

Fem point er FC Fredericia tiendepladsen, hvor Hobro og netop Fremad Amager er á point. Det giver kampen ekstra betydning.

Den er ligeså vigtig som de sidste ti, og der er i alt 33 point at spille om endnu. Når vi har spillet 11 kampe skulle vi gerne være på den rigtige side af stregen. Det er den første i rækken af ekstremt vigtige kampe. Om 14 dage starter de sidste ti kampe, siger FC Fredericias direktør Stig Pedersen med henvisning til, at der venter en landsholdspause efter kampen mod Fremad Amager.

I worst kan FC Fredericia efter Amager-kampen have otte point op til overlevelse. Det vil efterlade FC Fredericia i en svær situation allerede inden nedrykningsspillet starter. På den anden side vil en sejr betyde, at fredericianerne blot har to point op og kan gå ind til de vitale kampe med momentum.

– Det kan blive en udfordring, men vi skal tage en kamp ad gangen. Vi har en intakt trup som det ser ud pt. Det betyder, at vi er forskånede for skader, at der er en god konkurrence og alle byder ind med noget, fortæller Stig Pedersen.

Den fredericianske fodbolddirektør forudser, at det bliver tæt i den nederste halvdel af tabellen.

– Det kommer til at skærpe sig sammen. Vinder Hillerød mod HB Køge kan de godt være isoleret på syvendepladsen, men alle hold i bund seks kan, som det ser ud nu, blive fedtet ind i det, siger Stig Pedersen og fortsætter:

– Der er nogen der får momentum, og det vil blive glædeligt, hvis der bliver os, der sætter en serie sammen. Vi står et godt sted efter de sidste to kampe. Vi føler, at vi er i fremgang.

FC Fredericia har hentet ti point i holdets hidtil ti hjemmekampe. Det snit skal øges.

– Med de modstandere vi får, så skal vi vinde de fleste af hjemmekampen.  Tallene lyver ikke, men vi skal også oppe os resultatmæssigt. Vi har spillet tætte kampe, og vi skal til at trække flere sejre, siger Stig Pedersen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Lørdag kan han for første gang i turneringssammenhæng se alle de nye spillere, der kom til i vinters, indgå i kamptruppen. Det betyder, at Nicolai Brock-Madsen er til rådighed for første gang.

– Den investering vi har gjorde i vinters skulle gerne give afkast i den kommende tid, siger Pedersen med henvisning til Jesper Juelsgård, Anders Holvad og netop Brock-Madsen.

I forhold til efteråret er FC Fredericia forstærket på yderligere et parametre, og det kan få betydning.

– Nicolaj Ritter var der ikke i efteråret heller. Vi har en opadgående kurve, men det er specielle kampe. Når man er i oprykningsspillet kan man ikke rykke ned, men det kan man her. Der lurer en katastrofe nederst, hvis vi ikke klarer cuttet. Der er en risiko, men vi har var været dygtige andre år. Der er ikke livstidsgaranti for os, selvom vi har været i rækken i mange år, slutter Stig Pedersen.

Der er kampstart mellem FC Fredericia og Fremad Amager klokken 13:00. Til opgøret er FC Fredericia uden langtidsskadede Patrick Egelund og karantæneramte Valance Nambishi.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her