I byrådet arbejder vi i øjeblikket med Kommuneplan 2025, og her lægges der op til at sætte begrænsninger på størrelsen af nye byggegrunde, der fremover kan købes i Middelfart og Strib by. Helt nøjagtigt foreslås det, at nye byggegrunde der fremover kan købes, maksimalt skal have en størrelse på 500-600 kvadratmeter. 

Vi Konservative er imod denne form for begrænsning og detailstyring, og mener derimod at der skal være plads til forskellige grundstørrelser og boligtyper. Vi har også en vision i kommunen, der hedder at Middelfart Kommune skal være et af de mest attraktive steder at leve, bo, arbejde og opleve, og den vision holder ikke, hvis vi mindsker folks valgfrihed.

Morten Weiss-Pedersen og Christian Lynggaard Pedersen, byrådsmedlemmer for Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune