Den 2. og 3. september er Fredericia vært for De Nordiske Mesterskaber i triathlon. Det er en enorm begivenhed, der kræver omfattende planlægning og forberedelse. Nu, da stævnet nærmer sig, er forberedelserne i fuld gang, og spændingen bygger sig op.

Formand for Fredericia Triathlon Team, Carsten Andersen, fortæller, at planlægningen af stævnet er godt i gang.

– Der er allerede godkendelse fra kommunen på de ruter, der er blevet lagt. Selvom der stadig er ting, der skal falde på plads, er de vigtigste elementer i forberedelsen ved at være på plads, siger Andersen.

Start- og målområdet bliver ved Østerstrand. Tidligere har Kanalbyen været i spil, men det man gerne ville undgå grundet potentielle problemer med udledning fra Fredericia Spildevand, som gav et problem med et stævne tilbage i 2019.

Detaljer som afspærringsmateriale, skilte og andet nødvendigt udstyr er blevet bestilt. Godkendelsen til at bruge Østerstrand er også på plads.

– Det er i den sidste fase af forberedelserne, hvor det handler om at få alle de små detaljer på plads og få det sidste af forberedelsen i hus, at der stadig er lidt arbejde tilbage,” siger Andersen og fortsætter:

– Alt i alt er vi dog godt tilfredse med, hvor langt vi er nået i forberedelserne.

Med godkendelser fra både kommunen og politiet, samt støtte fra lokale borgere, er der god grund til at se frem til et vellykket stævne. Mesterskaberne vil utvivlsomt bringe både spænding og højenergi-action til Fredericia, når triatleter fra hele Norden samles for at konkurrere på de krævende ruter, der kombinerer svømning, cykling og løb i en hård prøve af udholdenhed og alsidighed.

Sprint, Mixed Relay og børnetriathlon

Det er Fredericia Triathlon Team og Triatlon Danmark, med midler fra Fredericia Kommune, som står for at arrangere 2023 Europe Triathlon Nordic Championships Fredericia. De Nordiske Mesterskaber afvikles som en del af Fredericia City Triathlon, som udover de nordiske mesterskaber også rummer et børnetriatlonstævne og et motionstriatlonstævne.

At NM bliver afviklet i Fredericia, er første skridt i en ambitiøs plan om at få flere internationale triatlonstævner til Danmark i fremtiden. Derfor håber arrangørerne bag også at rigtigt mange danske triatleter vil tilmelde sig, samt at de danske triathloninteresserede og ikke mindst Fredericias borgere vil møde tal- stærk op og komme og heppe den, når der inviteres til 2-dages triathlonfest d 2. og 3. september i Fredericias gader.

0 0 stemmer
Article Rating
Følg
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer