En bil står i flammer på Nørrebrogade i Fredericia. Beboere i området kunne høre eksplosioner, som viste sig at være en bilbrand.
Branden opstod i en bil, der holdt parkeret omkring hegnet ind til blandt andet Dinoland på Nørrebrogade. Beboere i lejlighedskomplekset tæt på kunne høre eksplosioner, der i første omgang lød som skud.
Det viste sig, at der var tale om en parkeret bil ude på vejen, som der pludselig var gået brand i. En forbipasserende bil anmeldte branden, og få minutter senere ankom TrekantBrands indsatsleder efterfulgt af et slukningskøretøj, der hurtigt fik bugt med flammerne fra bilen. Bilen stod dog ikke til at redde og er totaludrændt.
At dømme ud fra, hvor flammerne kom fra, var branden opstået i bagenden af bilen.