Foto: Forsvaret

Mandag var der larm over et Lillebælt i kort øjeblik. Fem amerikanske F-35 kampfly have retning mod Flyvestation Skrydstrup som et led i forberedelserne på, at Danmark får tilsvarende kampfly i efteråret 2023. Se her billeder og video af turen over Lillebælt.

Flyvestation Skrydstrup er hjemsted for Danmarks kampfly, og i perioden den 6. – 16. marts er der besøg af fem amerikanske F-35 kampfly. De amerikanske fly vil i perioden være stationeret på Fighter Wing Skrydstrup, hvor de vil indgå i de sædvanlige flyvepas om for- og eftermiddagen for at deltage i træningen med dele af Forsvaret.

Foto: Forsvaret

Ifølge oberst og chef for Fighter Wing Skrydstrup, Kim Jensen, giver det rigtig god mening at lære af vores amerikanske allierede i denne situation.

– Besøget af amerikanske F-35 kampfly og dertilhørende personel er en vigtig del af forberedelsen til, at vi selv modtager og begynder at operere med vores egne fly senere på året. Vi får erfaringer med det operative, når vi flyver og opererer sammen i luften, men også alt det logistiske på jorden ved at have flyene her på flyvestationen lærer os meget, siger Kim Jensen.

Foto: Forsvaret

Det er således ikke kun pilotgruppen, der kommer til at drage erfaringer af, at amerikanske kampfly er på besøg. Alle lige fra flymekanikere og ammunitionsfolk til transportmedarbejdere og brandmænd kommer til at få gavn af besøge af kampflyene.

Danmark har i alt købt 27 F-35 kampfly, der i en implementeringsperiode gradvist vil overtage opgavekomplekset for F-16.

Foto: Forsvaret

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her