Det er utroligt, at vi har Boligkontoret i Fredericia. Men det er meget lidt nyt boligbyggeri de foretager hverken i omegnsbyerne og nu også i Fredericia by.
Nu bygger de igen de private investorer og selskaber. flere steder i Erritsø, og om lidt også i Skærbæk igen.. Og også i vore omegnsbyer er der blevet bygget de senere år, Taulov, Skærbæk, Erritsø, og nu er Egeskov og Bredstrup også på vej. Men hvorfor er det kun private selskaber og investorer? Almene boliger er billigere, der er velordnede forhold, beboerdemokrati, og måske også en større sikkerhed for at huslejen ikke bare stiger.
Boligforeningen er da ikke bange for at fremhæve, hvor vigtigt det er at tiltrække borgere til vores kommune. Men hvorfor vil kommunen og boligforeningen ikke være med til at løfte den opgave. Når vi spørger borgerne i omegnsbyerne hvor de skal flytte hen, når de får solgt deres villa, er svaret ofte, Fredericia, Børkop eller Middelfart, for der er jo ikke ledige, almene boliger i de mindre byer, og ingen bliver bygget.
Tænk sig hvilken betydning det vil få, hvis der var lejeboliger, for mange vil gerne blive boende i lokalområdet, og dermed også understøtte livet i de mindre omegnsbyer, og kan understøtte virksomheder, butikker, skoler og institutioner, og dermed også gøre det attraktivt for lokalbefolkningen.
Er det ikke en opgave de burde løfte sammen med kommunen.?? Eller er det blot fordi det er nemmere at gå og renovere og istandsatte de bestående boliger inde i Fredericia.
Men kan de lejes ud.? Ja i Skærup, hvor der er langt til alting, blev der for nogle år siden bygget 55 lejeboliger, de var lejet ud før de var færdige.
I Middelfart kommune har man netop bygget ialt 14 lejeboliger i Føns (300 indbyggere og Harndrup 600 imdbyggere,langt de fleste er udlejet bl.a. til tidligere borgere som gerne vil blive boende, og borgere der flytter retur. .
Nu har samme almene boligforening i samarbejde med kommunen, lyst til at investerer yderligere ca. 60 millioner for at bygge ca 28 boliger i Gelsted.
Altsammen byer som vi i omegnsbyerne, indbyggermæssigt, sagtens kan hamle op med. De bygger fordi der er behov for billigere husleje, ordnede boligforhold, samt til understøttelse af lokalsamfundet i forhold til forretninger, skole, og institutioner m.v. og med mulighed for at lokale håndværkere også kunne få opgaver..
Hvornår har Boligkontoret lavet et alment byggeri i en af omegnsbyerne?? Og for så vidt også i Fredericia. Og hvorfor kun dyre private boliger.
Har vi ikke også behov for at støtte de mindre omegnsbyer i Fredericia, så de kan vokse sig stærkere og større??.
Et argument mere er hellere få et alment Boligforening til at bygge lejebolig både fordi de er billigere og de øvrige ting jeg har anført.
Men ikke mindst fordi vi p.t. oplever flere boligbyggerier dårligt og billigt udført med kollaps – jeg tænker på Nyborg og Odense forleden. En tendens er også i tider hvor det går stærkt at der forefindes meget billigt og sjusket byggeri med deraf følgende gener for lejerne.
Ja mange spørgsmål presser sig på?? Hvorfor ikke i Fredericia???