Borgere og virksomheder i havneområder og lavtliggende sommerhusområder i Kolding opfordres til at forberede sig på massiv oversvømmelse. DMI fastholder prognoserne om kuling og høj vandstand fredag og lørdag.
Det drejer sig om at sikre værdier – og forlade de truede områder efterfølgende!
Den lokale beredskabsstab for Sydøstjylland og Syd- og Sønderjyllands Politi har været samlet for at koordinere indsatsen og opfordrer på den baggrund borgerne til at forlade de kystnære sommerhusområder senest fredag morgen.
Hvis du ikke har et sted at tage hen, eller har andre spørgsmål, så kontakt hotlinen på tlf. 79791365 – torsdag til på søndag fra kl. 8.00-21.00.
Borgere i midtbyen i umiddelbar nærhed af Kolding Å, opfordres også til at være opmærksomme på risikoen for ekstrem højvande i åen som følge af den høje vandstand i fjorden.
Vi samarbejder med alle myndigheder og beredskabet er aktiveret – vi følger situationen nøje og vil løbende komme med handlingsanvisninger i forhold til udviklingen.
Billederne angiver de områder der risikerer at blive berørt ud fra den nuværende prognose, der forudsiger en vandstand på 1,91 cm over højeste daglige vande.
Hvis man ikke bor direkte i et af de lyseblå områder, risikerer man alligevel at blive berørt, da flere adgangsveje er i risiko for at blive spærret som følge af situationen. Derfor gælder opfordringen alle i de pågældende områder.