Foto: AVISEN


Efter at borgmester Christian Bro blev beskyldt for at lyve om indholdet af telefonsamtaler med Susanne Eilersen (O) og Peder Tind (V), var der lagt op til et dramatisk byrådsmøde. Borgmesteren endte med at beklage parternes opfattelse af forløbet og tog kritikken til efterretning.

Borgmester Christian var tydeligvis påvirket, da han talte under dagens byrådsmøde. Han endte med at opfordre til, at der blev holdt gruppeformandsmøder uden forvaltningen, og det skulle være slut med telefonsamtalerne.

– Jeg må starte med at sige, Peder (Peder Tind red.), at jeg helt og aldeles er enig i, at det har været et uskønt forløb. Jeg tager i høj grad ansvar for de dele, hvor det er gået galt, og hvor I har følt jer dårligt behandlet. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Det er mit ansvar, og det beklager jeg dybt. Det er meget ærgerligt, at vi er nået hertil, sagde Christian Bro.

– Noget af det, jeg har lært af denne proces, er det, som Connie (SFs byrådsmedlem red.) også nævnte: At de her individuelle telefonsamtaler, hvor vi taler én til én, skaber et frygteligt dårligt samarbejdsklima. Jeg tror, vi i højere grad skal fokusere på at bruge gruppeformandsmøderne. Det gælder også møder uden forvaltningens deltagelse, hvor vi kan tale om, hvordan vi sammen forvalter vores arbejde som byråd – ikke mindst frem mod valget. Og så må jeg indrømme, at jeg krydser fingre – faktisk så meget, at jeg er ved at knække dem – for at vi ikke skal opleve endnu en omkonstituering i den socialdemokratiske gruppe, tilføjede Bro, inden han konstaterede, at Socialdemokratiet, De Konservative og SF stemte for indstillingerne, mens Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten undlod at stemme. Det samme gjorde Bent Troelsen, der var vikar for løsgænger Karsten Byrgesen ved dagens byrådsmøde.

Læs også

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her