Middelfart Kommune oplevede et strukturelt underskud på 7,4 mio. kr. i 2022, hvilket betyder, at kommunen ikke opnåede tilstrækkelige indtægter til at dække drifts- og anlægsudgifter samt afdrag og indskud i Landsbyggefonden. Inklusive jordforsyningsområdet og det selvfinansierede område bestående af Middelfart Affald og Genbrug, blev det samlede underskud på 10,7 mio. kr.
På tirsdagens byrådsmøde var der et punkt med godkendelse af regnskabet for 2022 i Middelfart Kommune. Regnskabet blev godkendt af samtlige partier til trods for underskudet.
Der blev dog realiseret finansindtægter for 2,594 mio. kr., hvilket er højere end oprindeligt budgetlagt. Dette skyldes primært lavere nettorenteudgifter og højere indtægter fra forskerskatten.
Driftsudgifterne beløb sig til 2,427 mio. kr., hvilket er 27,3 mio. kr. lavere end det oprindelige budget. Afvigelsen skyldes blandt andet lavere overførselsudgifter på Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsområdet, højere driftsudgifter på hovedparten af de øvrige udvalgsområder og afsat serviceværn og puljer.
Nettoudgifterne til skattefinansierede anlægsprojekter blev på 99,9 mio. kr., hvilket var 36,1 mio. kr. mere end oprindeligt budgetlagt. Afvigelsen skyldes primært, at salget af arealet ved Trafikhavnen først gennemføres medio 2023.
På trods af underskuddet, ser borgmester Johannes Lundsfryd (A) langt henad vejen gode prioriteringer i et vanskeligt år
– Langt henad vejen gode priorriteringer i et vanskeligt år. Vi har sænket rumtemperaturen og genprioriteret vores anlæg, så vi kunne håndtere stigende byggepriser, sagde Lundsfryd.
Blandt de igangsatte projekter er renovering af Vester Skole, Lillebæltsskolen og akut renovering af Båring Skole.
Middelfart Kommune oplevede en befolkningsstigning på 350 borgere, hvilket bringer det samlede indbyggertal op på 40.100. Borgmesteren bemærker, at der har været et godt ejendomssalg i kommunen, hvilket giver gode muligheder for mersalg i de kommende år:
– Vi har haft et godt ejendomssalg, så vi ser gode muligheder for mersalg de kommende år, hvilket vil gavne kommunens økonomi, forklarede Lundsfryd.
Selvom Middelfart Kommune har oplevet et underskud i 2022, ser borgmester Lundsfryd altså fortsat muligheder.
egnskabet fremgår af nedenstående tabel 1 – opstillet ud fra budgetlægnings- og budgetopfølgningsprincippet.
Regnskabsresultat (Opstillet efter budgetlægningsprincip) Beløb i 1.000 kr. | Oprindeligt budget 2022 | Korrigeret budget u. o/u2022 | Regnskab2022 | Afvigelse opr. budg. 2022 |
Skatter | -2.066.778 | -2.067.188 | -2.067.300 | -522 |
Generelle tilskud | -535.751 | -525.115 | -523.253 | 12.498 |
Renter | 12.415 | 3.418 | -1.425 | -13.840 |
Refusion af købsmoms | 350 | -1.857 | -2.182 | -2.532 |
Finansiering inkl. renter | -2.589.764 | -2.590.742 | -2.594.161 | -4.397 |
Økonomiudvalget (ekskl. afsat serviceværn) | 322.931 | 326.832 | 328.323 | 5.392 |
Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget | 589.152 | 562.625 | 547.995 | -41.158 |
Skoleudvalget | 357.848 | 355.789 | 359.738 | 1.891 |
Børne- Kultur og Fritidsudvalget | 305.284 | 308.186 | 312.632 | 7.348 |
Social- og Sundhedsudvalget | 743.522 | 746.895 | 764.585 | 21.063 |
Teknisk udvalg | 93.303 | 108.961 | 105.584 | 12.281 |
Klima, Natur og Genbrugsudv. (skat.fin.) | 11.071 | 10.873 | 8.473 | -2.598 |
Skattefinansieret drift før værn | 2.423.110 | 2.420.160 | 2.427.329 | 4.219 |
Serviceværn og øv. reserver | 31.504 | 31.504 | 0 | -31.504 |
Skattefinansieret drift i alt | 2.454.615 | 2.451.665 | 2.427.329 | -27.285 |
Skattefinansieret anlæg i alt | 63.720 | 96.395 | 99.859 | 36.139 |
Indskud i landsbyggefonden | 3.760 | 3.760 | -126 | -3.886 |
Afdrag på lån | 56.476 | 74.520 | 74.465 | 17.989 |
Skattefinansierede udgifteri alt | 2.578.571 | 2.626.340 | 2.601.527 | 22.957 |
Resultat af skattefinansieret område (strukturel balance) | -11.193 | 35.598 | 7.366 | 18.560 |
Jordforsyning i alt | 4.500 | -6.149 | -14.720 | -19.220 |
Selvfinansieret område i alt | 23.925 | 56.925 | 18.034 | -5.891 |
Resultat af kommunens virksomhedinkl. selvfinansiering | 17.232 | 86.374 | 10.681 | -6.551 |
Øvrige balanceforskydninger ekskl. LBF | -52.177 | -52.177 | -2.181 | 49.996 |
Skattefinansieret låneoptagelse inkl. forsyning | -5.000 | -20.244 | -15.244 | -10.244 |
Kasseforbrug(- = kasseopbygning) | -39.945 | 13.953 | -6.744 | 33.201 |