Debatten har kørt i Fredericia bl.a. angående vore bowlingcenter som blev lukket, da det havde en underskud på kr. 125.000 og kun åbnet 20 timer ugentligt og kun om formiddagen.
Centret har tilsyneladende kørt i mange år med underskud, hvorfor mon der ikke blev gjort noget ved det for længst?
Centret blev primært brugt af ældre, ensomme om formiddagen. Dem har man nu bedt om at køre til Middelfart for at få lidt motion og hyggeligt samvær.Nogle har ikke bil, men så må de jo komme derover alligevel i alt slags vejr, sommer og vinter.
Yngre familier og unge der vil hygge og spille lidt bowling og efterfølgende hygge med lidt at spise eller gå på cafe, det foregår så også i Middelfart.
Det udvikler ikke Fredericia.
I Assens en by med 6000 indbyggere har de en bowlingcenter og har haft i 30 år, det er privat ejet af samme ejer i 21 år, og er ved at købe nye maskiner for 2 mill. kr. for det kan godt betale sig. Det går godt., de har åbnet både for enlige, klubber og om aftenen for dem der vil bowle om aftenen.
De er fem ansatte, havde et overskud i 2023 på godt kr. 387.000 og i 2022 på godt kr. 394.000.

Hvis vores kommune ikke kunne eller ville. Kunne man så ikke have fået en privat måske en iværksætter fra Business Fredericia, som har så stor succes med den slags, til at forpage eller have købt bowlingcenteret. Så man stadig kunne tilbyde, ældre, ensomme, og borgere i Fredericia at komme og spille bowling i byen, og også ligge deres penge til gavn for ansatte og kommunen.
Mange byer mindre end vores har bowlingcenter og det kører faktisk fint mange steder.

Med venlig hilsen
Hans Thomassen