Klokken 11:04 fik TrekantBrand anmeldelsen om brand i et hus i Erritsø.
Både brandvæsnet, ambulancer og politisirener har lydt igennem så man har kunnet høre det i Fredericias centrum.
Vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Torben Møller, oplyser, at branden er opstået på Dalsvinget, hvor et hus er overtændt.
Det viste sig dog at der ikke var tale om brand, men røgudvikling fra et batteri.
AVISENs reporter oplyser, at der er tre slukningskøretøjer på stedet.
Klokken 11:58 forlod brandvæsnet stedet igen, mens politiet fortsat er på stedet. En person er kørt på skadestuen til tjek for røgforgiftning.