Regeringen har sammen med et bredt politisk flertal indgået aftale om at øge den økonomiske ramme i forsvarsforliget med 35,2 mia. kroner i 2024-2028. Det markante løft muliggør bl.a. fremrykning af investeringer i militære kapaciteter, en styrkelse af værnepligten og yderligere HR-initiativer. Derudover er indgået en særskilt aftale om fuld ligestilling i værnepligten i en ny forligskreds som derfor først kan træde i kraft efter næste folketingsvalg.

Opbygning af Hærens 1. Brigade, anskaffelse af jordbaseret luftforsvar, færdiggørelse af opbygningen af en anti-ubådskapacitet samt hurtigere anskaffelse af maritime nærluftforsvarsmissiler. Det er blandt de centrale elementer i den aftale, som regeringen har indgået med et bredt politisk flertal.

– Den sikkerhedspolitiske situation er markant forværret, siden vi indgik aftalen om et nyt forsvarsforlig i juni 2023. Rusland forbereder sig på langvarig krig og udviser en fortsat aggressiv adfærd, der inden for få år vil kunne udgøre en potentiel trussel mod NATO-lande. Derfor har vi valgt at fremrykke investeringerne i en række slagkraftige og efterspurgte militære kapaciteter, så vi hurtigst muligt kan bidrage med vores del af NATO’s samlede forsvar, udtaler forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Regeringen og partierne bag forsvarsforliget er enige om at øge den økonomiske ramme i forsvarsforliget med 35,2 mia. kr. i 2024-2028. Desuden er det med aftalen besluttet at gennemføre omprioriteringer og effektiviseringer inden for Forsvarsministeriets koncern, der skal frigøre 14,3 mia. kr. i 2026-2033 til andre investeringer på forsvarsområdet. Omprioriteringer og effektiviseringer skal ske på et solidt analytisk grundlag i regi af ekspertudvalget.

Regeringen og partierne bag delaftalen vil fremrykke investeringer inden for en række områder, der skal sikre opbygningen af Forsvarets operative evne, en styrket værnepligt samt yderligere HR-initiativer for samlet ca. 95 mia. kr. over forligsperioden.

Militære kapaciteter

https://www.ibc.dk/fredericia-middelfart/uddannelser/hf-og-vuc/

Hærens 1. Brigade

Hærens 1. Brigade opbygges til en tung brigade på op til 6.000 soldater, der i tråd med NATO’s ambitioner kan indgå i NATO’s beredskabsstyrker på forhøjet beredskab. En væsentlig del af brigadens kampkraft opbygges i de første år og vil være på plads i 2028.

Hærens lette infanteribataljon

Hærens lette infanteribataljon i Haderslev udrustes med pansrede køretøjer, så dens fleksible enheder bedre kan løse opgaver i verdens brændpunkter og uafhængigt af brigadens indsættelse.

Jordbaseret luftforsvar

Der anskaffes både kortrækkende og langtrækkende jordbaserede luftforsvarssystemer, som vil bidrage til at beskytte Danmark mod angreb fra luften.

Anti-ubådskapacitet

Dansk anti-ubådskapacitet færdiggøres i 2029, mens den planlagte anskaffelse af anti-ubådstorpedoer fremrykkes for at sikre integration af torpedoerne med ildledelsessystemet på fregatter af Absalon-klassen.

Nærluftsforsvarsmissiler

Med aftalen fremrykkes investeringer i dele af de nærluftforsvarsmissiler, der er finansieret i første delaftale, til 2024.

Yderligere HR-initiativer

Fastholdelse og rekruttering er en afgørende forudsætning for, at Forsvaret kan bemande operative enheder hurtigt, særligt ved en fremrykning af større militære kapaciteter som især den tunge brigade. Derfor er partierne også blevet enige om en styrket værnepligt og en række yderligere HR-initiativer.

Værnepligt

Med den nye delaftale vil der årligt være op til 7.500 værnepligtige fordelt på både Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Værnepligtsperioden udvides til 11 måneder, og de værnepligtige vil bl.a. kunne bemande operative enheder i Forsvaret. Derudover er et flertal af partierne i en særskilt forligsaftale enige om at indføre fuld ligestilling mellem køn i værnepligten. Fuld ligestilling træder i kraft efter det næste folketingsvalg.

Ny ansættelsesform

Der indføres en kontraktform, hvor sergenter og konstabler optjener ret til uddannelse med løn efter et antal år som fastansat.

Ny officersuddannelse som professionsbachelor

Der indføres i tillæg til den eksisterende officersuddannelse en ny officersuddannelse som professionsbachelor. Professionsbacheloruddannelsen muliggør rekruttering til officersuddannelse direkte fra ungdomsuddannelserne og gør det desuden mere attraktivt at påbegynde en officersuddannelse for allerede ansat stampersonel og mellemledere i Forsvaret.

Faglærte konstabler

Som led i fastholdelsen af konstabler i Hæren udbredes en erhvervsrettet uddannelse for konstabler i hele Hæren. Uddannelsen skal give incitament til fastholdelse og samtidig bane vejen for den enkelte konstabels videre karriere som faglært i Forsvaret eller i det omkringliggende samfund.

– Det har været helt naturligt at tage fat på, hvordan vi bedre kan rekruttere, fastholde og uddanne Forsvarets medarbejdere. Uden dem er det slet ikke muligt at nå i mål med den historiske opbygning af Forsvaret, og manglen på kollegaer trækker allerede nu store veksler på de ansatte. Derfor er det afgørende med gode rammer for vores medarbejdere, så vi er i stand til at håndtere de vigtige opgaver, der ligger forude for Forsvaret, udtaler forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

– Der investeres både kampafgørende militære kapaciteter og i forudsætningen for hele vores opgaveløsning, som er vores personel. Det styrker vores kampkraft og vores evne til at forsvare Kongeriget Danmark, siger fungerende forsvarschef Michael Hyldgaard.