Danmark skiller sig ud blandt højindkomstlande når det gælder økonomien i færre fødsler

Vil det give økonomiske problemer i fremtiden, når der i Danmark fødes færre børn? Nej, lyder konklusionen i et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet, der er støttet af ROCKWOOL Fonden.

Projektet viser, at et fald i fertiliteten fra cirka 1,7 til 1,3 børn pr. kvinde på lang sigt kan forbedre den finanspolitiske holdbarhed i Danmark med 15 milliarder kroner om året. Det oplyser ROCKWOOL Fonden i en pressemeddelelse.

»I Danmark bruger vi mange offentlige ressourcer på børn og uddannelse, og resultaterne her viser, at når der fødes færre børn i fremtiden, bliver besparelsen på blandt andet daginstitutioner, skole og uddannelse derfor samlet set større end det senere tab fra en mindre arbejdsstyrke og færre skatteindtægter«, fortæller Torben M. Andersen, professor i økonomi på Aarhus Universitet, der står bag det nye forskningsprojekt.

Projektet tager udgangspunkt i et scenarie, hvor fertiliteten falder fra cirka 1,7 til 1,3 børn pr. kvinde. Scenariet bliver brugt i den såkaldte DREAM-model, hvor befolkningsudviklingen kobles med blandt andet arbejdsstyrke, beskæftigelse, skatteindtægter, pensioner, offentlige udgifter og virksomhedernes adfærd. Her når forskningsprojektet frem til, at de offentlige finanser potentielt kan forbedres med 15 milliarder om året frem mod 2100.

»Der er en bekymring for, om den faldende fertilitet forstærker de problemer, som en aldrende befolkning allerede skaber på lang sigt. Resultaterne her viser, at det ikke er tilfældet, når man ser det samlet i et langsigtet perspektiv«, fortæller Torben M. Andersen.

Rapporten undersøger også udviklingen i andre højindkomstlande, hvor fertiliteten i dag generelt ligger under reproduktionsniveauet på 2,1 børn pr. kvinde, samtidig med at befolkningerne bliver ældre.

Her fremgår det, at lavere fertilitet typisk påvirker økonomien i to faser. I første omgang falder udgifterne til børn og unge, hvilket reducerer den samlede forsørgerbyrde i op mod fire til fem årtier. Senere bliver generationerne på arbejdsmarkedet mindre, hvilket kan reducere skatteindtægterne og øge presset fra flere ældre.

Rapporten konkluderer, at effekten af lavere fertilitet er meget forskellig fra land til land og afhænger af, hvordan velfærdsstaten er indrettet, men at Danmark skiller sig ud.

»Når vi kan se, at Danmark kan have en stor besparelse ved færre børn i fremtiden, kan det give mening at undersøge, om den udvikling også gør sig gældende i andre lande, vi sammenligner os med, for at finde ud af, om den faldende fertilitet er en bombe under økonomien eller ej«, fortæller Torben M. Andersen.