Flere læsere har skrevet til AVISEN om en mulig brand i Fredericia, men det er raffinaderiet, der udfører et vedligeholdelsesarbejde. Det medfører, at flammen fra flaren hos raffinaderiet endnu engang vil være større end normalt.

– Flammen fra flaren hos Crossbridge Energy raffinaderiet vil de næste par dage være større og dermed mere synlig fra afstand end normalt. Det skyldes et nødvendigt vedligeholdelsesarbejde på en pumpe, oplyser Torben Øllegaard Sørensen fra raffinaderiet i en e-mail.

– For at kunne vedligeholde pumpen må forskellige anlæg, i tilknytning til, driftes anderledes end normalt. Vedligeholdelsesarbejdet forventes færdiggjort i løbet af et par dage, tilføjer han.

Fakta

Når et raffinaderi lukker mere gas ud i sin flare, hvilket resulterer i en større flamme, øges udledningen af CO2. Flaring er processen, hvor overskydende gas, primært bestående af metan og andre hydrokarboner, afbrændes.

Når hydrokarboner afbrændes, reagerer de med ilt og producerer primært kuldioxid (CO2) og vanddamp. Så en større flamme indikerer en større mængde afbrænding, hvilket resulterer i mere CO2.

Flaring kan ske af forskellige årsager. I nødsituationer, som en sikkerhedsforanstaltning, kan flaring være nødvendig for at forhindre opbygning af potentielt farlige gasser. I andre tilfælde, som under vedligeholdelsesarbejde, kan det være en planlagt proces. Mens nødflaring er afgørende for sikkerheden, søger mange faciliteter at minimere planlagt flaring for at reducere miljøpåvirkningen.