Poul B. Jakobsen, direktør og grundlægger af ingeniør og rådgivningsvirksomheden Process Engineering, var en af mange deltagere i ugens konferencer om den grønne omstilling. Han føler en stærk forpligtelse til at bidrage til den grønne omstilling.

Som en integreret del af virksomhedens deltagelse i Energy Cluster, har Process Engineering valgt at investere i TEA (Triangle Energy Alliance red.)

Poul B. Jakobsen. Foto: AVISEN

– Jeg er ikke nødvendigvis overbevist om, at medlemsskabet og investeringen vil generere direkte arbejde til os, men det er afgørende for os at støtte og facilitere den grønne omstilling. Vores forestillinger om den grønne omstilling, som ofte er fokuseret på vindmøller og lignende, er ikke nødvendigvis noget, der fanger vores interesse. Men nu ser vi områder, hvor vi kan bidrage – der er tale om rør og pumper, og det er områder, hvor vi kan se os selv engageret, forklarer Poul B. Jakobsen.

Selvom Process Engineering ikke har mange aktuelle projekter i Fredericia, er de aktive i regionen. De deltager i et projekt på raffinaderiet, hvor de arbejder med CO2-fangst, og er også involveret i arbejdet med biomasse.

– Der er ingen anden by i Danmark, der kan matche Fredericia når det kommer til CO2-fangst. Fredericia er i denne kontekst det mest spændende aspekt, fordi der ikke er noget tilsvarende sted i Danmark som denne by. Helt tilbage i 60’erne blev startede man rejsen med CO2-fangst – dette er helt unikt. Det var Pendair – tidligere UNION, der stod for dette arbejde og de opførte i øvrigt CO2-terminalen på havnen. Vi har selv for nylig etableret en ny CO2-terminal på havnen i Odense, fortæller Poul B. Jakobsen.

– Denne rige historie og vores aktive bidrag til den grønne omstilling er en stor del af vores virksomheds DNA. Vi er engageret i at støtte bæredygtige initiativer og være med til at forme fremtiden for den grønne omstilling i vores branche, tilføjer han.

En rundtur i Fredericias energiinfrastruktur

For dem, der er interesserede i at dykke dybere ned i den grønne omstilling i Fredericia, var det en unik mulighed på Energy Crawl 2023. Dette event bød på en bustur, der besøgte flere spændende virksomheder i området.

Trekantområdet, med Fredericia i centrum, har de absolut bedste forudsætninger for at blive ét af Danmarks førende CO2-hubs samt knudepunkt for produktion og afsætning af grønne brændstoffer. Med sin ideelle infrastruktur, store energivirksomheder, et raffinaderi, varmetransmission, en kommende brintfabrik, og aftagere af grønne brændstoffer inden for luftfart, skibsfart og vejgodstransport, er Fredericia en vigtig aktør i den grønne omstilling, fortalte arrangørerne til AVISEN.

Energy Crawl 2023 begyndte ved Hotel Fredericia, og tog deltagerne med på en tur til blandt andet Airco Process Technology, Energinet, Arla og mange andre energirelaterede aktører i Trekantområdet. Turen sluttede på Crossbridge Energy — raffinaderiet i Fredericia, der i øvrigt har en vision om at blive CO2-neutral.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her