Avisen

Nyheder og indsigt.

avisen.nu › Sport

DM i kørestolsrugby kommer til Fredericia

SPORT. Fredericia Idrætscenter lægger den 7. og 8. november hal til DM i kørestolsrugby og Murderball Cup 2026. Syv hold med i alt 52 spillere fra Danmark, Norge og Sverige deltager, og der er gratis adgang for publikum.

Ved DM skal Frederiksberg Falcons Blue forsvare titlen fra sidste år. Holdet møder klubkammeraterne fra Frederiksberg Falcons Black og Aarhus Burnouts.

Ved siden af mesterskabet spilles Murderball Cup, hvor spillere på breddeniveau kæmper om medaljer. Her deltager Odense Valhalla Warriors, Sønderborg Rugby Wheelers, Bredballe Bucks og Nordic Vikings, der består af spillere fra Norge og Sverige.

Kørestolsrugby er en kontaktsport i højt tempo. Spillerne kører i specialbyggede kørestole, som de bruger til at tackle og blokere modstanderne. Det giver hårde sammenstød og taktiske dueller, som tilskuerne kan følge helt tæt på.

Kampene spilles i Fredericia Idrætscenter på Vestre Ringvej 100. Hele kampprogrammet ligger på tournifyapp.com/live/rugby-dm-2026.

Del artiklen

Læs også

Jacobsen satser på guldholdet fra EM mod Spanien og SchweizTre unge fra Erritsø til landsholdstræning i rugbyMads Aarestrup bliver fast direktør i KIF KoldingTo FHK-spillere er udtaget til Norges landshold