DSU Fredericias formand, Katrine Funding, blev interviewet efter hun denne morgen havde talt til Socialdemokratiets 1. maj-møde i Madsbyparken.

Katrine gav udtryk for sine tanker om skærmbrug og fællesskab i nutidens samfund.

– Vi skal ikke stoppe udviklingen. Vi skal tænke os om og hvor meget vi bruger vores skærme.” Katrine udtrykte sin bekymring over, at man bruger tid på telefonerne, når man er sammen med sine venner: “Det er nemt at blive underholdt. Jeg forstår godt, at det er svært. Jeg er selv ung, sagde Katrine og fortalte om indsatser.

– Jeg synes, de gør det godt i partiet. De skal ud med skærmene og ind med fællesskabet.”

DSU-lokalformand Katrine Funding. Foto: AVISEN

Under sin tale reflekterede Katrine over det moderne gennembrud, som hun i disse dage læser op til i forbindelse med sin dansk eksamen.

– 1. maj giver anledning til refleksion. Jeg læser op til danskeksamen, jeg skal op i det moderne gennembrud. Det kan være svært at forstå, hvor Danmark var for 152 år siden, hvor en arbejder ikke kunne være sikker på at få sin hårdt tjente løn, eller får man noget at spise. Men heldigvis er vores samfundet ikke sådan i dag. Jeg tror, vi lever i et af verdens bedste og friste velfærdssamfund, konstaterede DSU-formanden.

Hun spurgte efter, hvordan det kan være, at så mange unge mennesker ikke trives i et sådant et godt samfund:

– Vi bruger for meget tid på skærme og for lidt på fællesskabet. Alt den tid vi bruger på skærme, kunne man jo bruge på at være sammen med mennesker, sagde hun og understregede vigtigheden af fællesskaber for trivsel:

– Uden fællesskaber er trivslen kun for de færreste, sagde hun og sluttede med et kraftfuldt budskab:

– Mit budskab er: ud med skærme og ind med fælleskaber. Overvej det, mens i laver et opslag om min tale, tak for ordet. Rigtig god 1. maj.

Katrine Funding, DSU Fredericia

Katrine Funding opfordrede til en bevidst og vedvarende indsats for de unges analoge fællesskaber, også i skolen, og opfordrede Fredericia til at gå forrest i denne indsats.

0 0 stemmer
Article Rating
Følg
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer