Hos Liberal Alliance ønsker vi et mere smidigt og effektivt kommunalt system, hvor fokus er på at hjælpe borgerne, ikke på at opretholde et komplekst bureaukratisk system. Det handler om at bruge ressourcerne bedst muligt og sikre, at borgerne og virksomheder får den bedst mulige service, uden at skatteyderne føler sig snydt. Derfor ser vi positivt på, hvad der tilsyneladende er en organisatorisk slankekur i den kommunale organisation i Fredericia.
Men, sker det for at smidiggøre organisationen? eller placeres egne folk? Afskediges ansatte under tidligere kommunaledirektører?
Er det en visionær kommunaldirektør? Eller fordi Martin Damm (V), KL-formand, Jacob Bundsgaard (S), KL-næstformand, finansminister Nicolai Wammen (S) og indenrigsminister Sophie Løhde (V) d. 26. maj 2023 præsenterede spareaftalen for kommunernes økonomi i 2024? En aftale, der indebærer en besparelse på 700 millioner kroner på administration på tværs af landets 98 kommuner, svarende til 7,1 millioner kroner i gennemsnit per kommune.
Staten, regioner og kommuner vokser konstant. Liberal Alliance påpeger ofte både lokalt og nationalt, at en herskende klasse af projektmagere og bureaukrater komplicerer det danske velfærdssamfund til et beskæftigelsesprojekt for dem selv, baseret på en ofte meningsløs lovgivning, resulterende i, at systemet ikke hjælper de mennesker, det oprindeligt var designet til at hjælpe.
Skatteborgerne narres og et misforhold skabes, ofte med had til det offentliges tunge beslutningsprocesser og bureaukraterne i forvaltningerne.
Liberal Alliance støtter ikke ’djøf-bashing’, men en fornuftig organisering og optimal udnyttelse af de offentligt ansattes udmærkede kompetencer, med mindre politisk indblanding fra lokalpolitikere, der pludselig mener, at tingene er for galt. Politiker der ofte sidder i udvalg, hvor de burde have fulgt med og handlet tidligere, derfor ser Jeg personligt også gerne et opgør med de mange ligegyldige udvalg der er i Fredericia, det er kun ussel ekstra mammon til politikkerne.
Kommunalpolitikere er ofte privilegieblinde og klageparat. De skaber ofte flere problemer, end de løser, når de blander sig, derfor er det vigtigt med en balance, hvor kompetente medarbejdere kan arbejde effektivt uden unødig politisk indblanding.
Kommunaldirektør, fremlæg din spareplan i fuld åbenhed, så borgerne kan følge med.
Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance, KV 25 kandidat.