Susanne Eilersen, medlem af Fredericia Byråd for Dansk Folkeparti, har i en længere årrække været formand for sundhedsudvalget i Fredericia. Den post har hun måtte give videre – men nu kommer hun med en opsang: Der er brug for et vågent øje med området. For ifølge Eilersen er regeringen i gang med at sylte.
Man kan med stor rimelighed tilegne Susanne Eilersen en del af æren for, at der i Fredericia står et sundhedshus. Sammen med de tidligere byråd har hun prioriteret pengene til, at det kan stå så flot, som det gør i dag. Der er flere sager på sundhedsområdet, der nu får Susanne Eilersen til at kalde på handling. Først en lægevagtsaftale, der ikke er særligt fordelagtigt for Fredericia – og dernæst en regering der har aflyst alle planer om nærhospitaler i den kommende tid.
Lægevagtsaftalen er ikke god nok
Susanne Eilersen har ikke været med til at forhandle den nye aftale mellem PLO og Region Syddanmark, da hun ikke sidder i regionsrådet. Men den aftale der er landet, er hun langt fra tilfreds med. Den tidligere aftale havde en fastplaceret lægevagt i Fredericia, men den nye aftale giver en begrænset åbningstid og sender fortsat mange fredericianere til andre byer.
– Jeg synes ikke det okay, at vi skal vente til februar med at lægevagten åbner igen i Fredericia. Lokalerne er deroppe – og det er PLO, der har lukket den ned. De burde kunne åbne i morgen. Mig bekendt er det jo kun nogle få timer, det drejer sig om, siger Susanne Eilersen og fortsætter:
– Jeg ønsker en reel lægevagt, hvor man ved at man i et bestemt tidsrum – der er større end i dag – kan komme til lægevagt i Fredericia. Lige nu er det kun af navn, fordi langt størstedelen af henvendelserne alligevel sendes til Kolding. Jeg er ikke fuldt ud begejstret for den aftale.
– Vi er gået for meget på kompromis med lægerne, i forhold til hvad de lovede. Godt nok er de selvstændige, men de har monopol – og deres indtægt kommer fra fælleskassen, slår Susanne Eilersen fast.
Vi skal holde øje med regeringens syltekrukker
Susanne Eilersen glædede sig over udsigten til, at der kunne komme et nærhospital til Fredericia. Det var næsten den oplagte afslutning på arbejdet med et sundhedshus i Fredericia. Derfor er hun nu vred over, at regeringen har skrinlagt planerne om nærhospitaler for nu.
– Vi har en regering, der putter alt ned i syltekrukker. Nu skal vi have endnu en kommission. Det kan jeg godt være bange for, at det trækker i langdrag, fordi de ikke kan blive enige om hvorvidt regionerne skal nedlægges eller ej. Det har også bevirket, at den udsigt vi for ikke så længe siden har haft om at blive et nærhospital, har fået meget lange udsigter, forklarer Susanne Eilersen.
– Jeg er klar over, at vi er meget tæt på at være et nærhospital, fordi vi har været fremsynede. Men at vi ikke får det sidste nyk op og bliver et nærhospital er jeg ked af. Det her med, at man i det daglige skal gå til kontrol, få røntgen eller andre ambulante ting, det skal kunne klares i kommunen. Det havde jeg håbet, vi snart fik. Men det får vi så ikke, fordi regeringen har skudt det til hjørne, fortsætter Susanne Eilersen.
Ifølge Eilersen kræver det et hårdt benarbejde fra medlemmerne af Fredericia Byråd, hvis det alligevel skal lykkes at få et nærhospital til byen i den nærmeste fremtid. Selv er Eilersen klar til at hive i de nødvendige tråde.
– Jeg sætter min sundhedsordfører på Christiansborg, Mette Thiesen, i gang. Vi kan ikke blive ved med at vente. Vi har ventet i rigtig mange år. Jeg er bestemt ikke begejstret over den nye regerings sundhedspolitik, siger Susanne Eilersen.
– Jeg synes hele byrådet skal forsøge at gøre, hvad de kan for, at Fredericia er med på de ting man har mulighed for at kunne få til byen. Det kræver et fokus. Der skal vi stå sammen i byrådet. Jo flere af os der skubber på, jo bedre er det. Fredericia har desværre ikke et folketingsmedlem på Christiansborg. Derfor er det vigtigt, at vi også presser endnu mere på. For vi har ikke et direkte talerør på Christiansborg, fortsætter hun.
I den seneste periode i byrådet var der et rendyrket sundhedsudvalg. I denne periode hedder det Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget. Det er ikke en plan, der er vokset i Susanne Eilersens have. Hun mener, at det forringer det nødvendige fokus.
– Jeg tænker på, at for at få ting til at ske skal man være aktiv og presse på. Det var det vores selvstændige sundhedsudvalg i sidste periode kunne. Jeg har aldrig været tilhænger af, at sundhedsudvalget skulle lægges sammen med et andet ressortområde. Det har før været som det er nu, siger Susanne Eilersen og fortsætter:
– Men det gør, at der er mange andre – også vigtige – opgaver der skal prioriteres. Og det koster på sundheden. Det er noget, der betyder noget for os alle sammen. Derfor er jeg meget ærgerlig over, at vores sundhedsområde skal deles med andre områder. Men sådan er det, når man skal indgå i et forlig.