Ældre som aktiv kundegruppe kræver nytænkning af både service og tilgængelighed. De ældres har købekraften, det er op til butikkerne selv at skabe de rammer, der får dem til at handle lokalt fremfor online. 

Fredericia har ca. 20.000 borgere over 65 år, en betydelig købekraft, der bliver overset af midtbyens butikker. Ældre handler lokalt, ikke i nabobyer, de oplever dog barrierer, der skubber dem væk fra de fysiske butikker mod internethandel og storcentre. Problemet er midtbyens manglende evne til at tilpasse sig deres behov.

Udfordringer for ældre ved handel i midtbyen er: Lange afstande med ujævne fortove og mangel på hvilepladser gør det vanskeligt for ældre at bevæge sig rundt. Manglende gratis parkeringsmuligheder og besværlig offentlig transport. Fysiske barrierer i butikkerne med smalle gange, høje hylder og manglende siddepladser, gør det svært at handle selvstændigt. Begrænset adgang til offentlige toiletter gør længere ophold i midtbyen besværlige. Varetransport kan være en stor fysisk belastning, når butikkerne ikke tilbyder praktiske løsninger.

Midtbyen mangler produktudvikling. Den traditionelle handel har ikke tilpasset sig den demografiske udvikling. I stedet vinder internethandel frem, fordi den tilbyder: Ingen fysiske barrierer, let adgang til varer. Mulighed for at vælge præcis det ønskede produkt. Ingen transporttid eller ventetid i butikker. Levering direkte til døren. Prisgennemsigtighed og rabatter.

Skal midtbyen overleve, må den gentænke sin rolle og investere i produktudvikling, der imødekommer især ældres behov. Det er Jeres opgave at produktudvikle og tilpasse Jeres forretningsplan, ikke kommunens. 

En samlet udbringnings service er en Win-Win løsning. En platform inspireret af Wolt eller Nemlig.com, men med fokus på lokale handlende.

Fordele for ældre: Friske dagligvarer og specialvarer leveret direkte til døren. Mulighed for at handle lokalt uden fysisk anstrengelse. Personlig service, f.eks. hjælp til at sætte varer på plads.

Fordele for forretningerne: Øget konkurrenceevne over for store kæder og online butikker. Højere omsætning ved at nå flere kunder. Bedre lagerudnyttelse og mulighed for mersalg.

Politikkerne og forvaltningen skal sikre en forbedret byplanlægning med bænke og nem adgang til butikker. Shuttlebusser og transportløsninger. Synlige toiletter og hvileområder,  ældre har brug for pauser og let adgang til faciliteter.

Poul Rand, Kommunalvalgs-kandidat 2025 for Liberal Alliance

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her