For hundrede år siden blev juleaften en voldsom mindeværdig jul. I 1923 oplevede danskerne nemlig et af de sjældne år med rigtig hvid jul. Det er noget vi danskere taler om hvert år, meteorologerne spår om chancerne for hvid jul, og alle barnlige sjæle drømmer om hvid jul. Det gjorde man også for hundrede år siden. Faktum er dog, at det er yderst sjældent, at Danmark oplever en ægte hvid jul. Definitionen på hvid jul lyder, at 90 % af Danmark skal være dækket af minimum ½ cm sne den 24. december om eftermiddagen. Siden år 1900 er det kun sket ni gange i Danmark, det vil i gennemsnit sige ca. hvert 13-14. år. I 1923 fik man hvid jul til den helt store guldmedalje.
Flere år inden 1923 var vejret juleaften oftest gråt og kedeligt, set med de barnlige juleøjne. Der var større chancer for blæst og regn end for sne. I dagene op til juleaften 1923 frygtede man for det samme dette år. Den 21. december var der da lidt frost, men ellers kun udsigt til noget søle. Meteorologerne holdt øje med barometrene ved England, Island og Færøerne. Om formiddagen den 24. december slog vejret dog om, og det begyndte at sne. I løbet af et par timer blev det til en bidende frost, og vinden gav en voldsom snefygning. Først på aftenen, den 24. december, gik vejret over i en veritabel snestorm.
Blæsten hvirvlede den fine sne op i store snedriver, som bremsede meget for trafikken både på landet og inde i Fredericia. Værst var det dog for DSB, da skinnerne blev dækket af et tykt lag sne. Derfor blev togtrafikken indstillet for en stor del fra kl. 8 således, at mange strandede forskellige steder på deres tur juleaften. Det samme var gældende for dem, der skulle med en bus juleaften. På Axeltorv ventede flere fredericianere i timevis i snestormen, inden de måtte give op og gå hjem. Den konservative Fredericia Avis skrev i dagene efter, at da snestormen var værst mellem kl. 22-24 var det nærmest livsfarligt at færdes på gaderne, da sneen piskede ind mod kørende og gående, og fuldstændigt blændede dem.
Snestormen skabte store udfordringer i hele Danmark. Togtrafikken var som nævnt hårdt ramt. Det oplevede passagerne blandt andet på linjen mellem Langaa og Silkeborg, da to aftentog satte sig fast i sneen. De kom først fri efter knap 15 timers venten, hvilket havde været en dybt ubehagelig oplevelse juleaften for de stakkels mennesker, da begge toges varmeforsyning slap op i løbet af natten. I løbet af 1. juledag kunne DSB dog efterhånden genoptage nogenlunde normal kørsel igen.
Lokalt i Fredericia tog mange mennesker dog rigtig godt imod, at der blev hvid jul. I juledagene kom der efterhånden mere ro på efter juleaftens snestorm. Snekastningen blev iværksat, og fredericianere fandt kaner frem, der blev trukket af heste med bjælder på, som gav et særligt hyggeligt lydbillede til juledagene. Børnene fandt kælkene frem, og særligt skråningerne på Fredericia Vold blev indtaget til leg, mens voldgraven blev brugt til skøjter. Vejret i juledagene blev kolde, da først sneen stoppede. Temperaturen faldt til 10 minusgrader.
Således så juledagene ud i 1923. Her oplevede Danmark en af de meget sjældne år med en rigtig hvid jul. Historien viser, at fortællingen om den ”rigtige” jul omfatter sne juleaften, og det behov blev dækket til fulde for hundrede år siden. Oftest dækker sneen ikke hele Danmark, men det er dog sket flere gange. Den ægte hvide jul, hvor minimum 90 procent af Danmark er dækket af mindst ½ cm sne juleaften, fandt sted i 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010. Disse juleaftener har selvfølgelig skabt en særlig mytisk glæde, men ofte bliver disse aftener også ledsaget af store trafikale udfordringer både før, under og efter juleaften. På den anden side giver det også mulighed for at komme ud i sneen og være aktiv på kælkebakkerne og måske skøjtebanerne. Disse vinterlege har været til stor morskab til alle tider. Uanset hvordan vejret arter sig i 2024 med eller uden hvid jul, så ønskes I alle en rigtig glædelig jul.
