Fredericia er i øjeblikket præget af massiv aktivitet på vejene, og det ser ikke ud til at aftage foreløbigt. Fra den 3. december til den 5. december vil Vendersgade ved Nørre Voldgade blive spærret for trafik. Skiltene opsat af Fredericia Kommune indikerer, at endnu et vejarbejde er blevet tilføjet listen af igangværende projekter i byen.

Byens centrum har allerede været præget af omfattende vejarbejde i flere måneder, og med endnu en spærring på Vendersgade skal bilister og fodgængere igen finde alternative ruter og omkørselsmuligheder. Trafikforvirringen i byen er blevet et tilbagevendende tema, og nu kommer en ny spærring som en forstyrrelse for både borgere og erhvervslivet.

I den seneste tid har Fredericia AVISEN også rapporteret om flere farlige situationer i morgentrafikken, særligt tæt på skoler i indre by. Der har været bekymring fra forældre og lærere om børns sikkerhed, når de krydser veje og stier i de områder, hvor vejarbejdet finder sted. Forældrene er urolige for trafiksikkerheden i de trafikerede områder, hvor børn ofte færdes.

Der er også blevet udtrykt kritik fra erhvervslivet. Flere lokale erhvervsdrivende har kritiseret den negative påvirkning af vejarbejdet på deres daglige drift. Deres oplevelse er, at den konstante tilstedeværelse af opgravninger og trafikomlægninger har resulteret i lavere kundetrafik og reduceret omsætning. 2. viceborgmester Susanne Eilersen (DF) har også kommenteret situationen og påpeget, at det er uacceptabelt, at flere opgravninger sker i samme område uden koordination.

– Det er uacceptabelt, at vi ser så mange opgravninger det samme sted. Vandrør, el-kabler og kloakker burde håndteres samtidigt, men det sker ikke. Det koster byen dyrt, både økonomisk og i forhold til livskvaliteten for både borgere og erhvervslivet, har Eilersen til udtalt.

Kritikken af den nuværende situation er ikke uventet, da Fredericia de seneste måneder har været under konstant vejarbejde, hvilket gør, at byen fremstår som en labyrint for både bilister og fodgængere. De mange pile og omkørselsruter skaber forvirring, og trafikanter må være ekstra opmærksomme for at undgå farlige situationer.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her