Små og store Esport-klubber, efterskoler og ungdomsuddannelser oplever i øjeblikket et fald i medlemstallet.

For nogle år siden blev Esport betragtet som en sport, der i fremtiden potentielt kunne matche fodbold i popularitet. Store navne som ‘Dupreeh’ og ‘Device’ tiltrak mange unge entusiaster, og Esport-klubber skød op over hele landet.

Men nu oplever mange klubber og uddannelsesinstitutioner et fald i deres medlemstal, og begynder at nedlægge deres tidligere Esport-satsninger, hvor der var fokus på fysisk samvær og en træner. Campus Vejle er et af de steder, hvor Esport-linjen nu lukkes. I deres bedste tid var over 70 elever tilmeldt, men nu er de nede på 10-15. Laurits Svart, en tidligere elev og holdkaptajn på Esport-linjen, besluttede at stoppe, da han indså, at han ikke klarede sig godt. Han peger på den faldende interesse som en af grundene.

Mens skolerne tilpasser sig de unge menneskers skiftende interesser, ses lignende mønstre hos lokale Esport-klubber. Engum IF ved Vejle har slukket for gamingcomputere på grund af mangel på tilmeldinger, og Adventure-efterskolen i Skelde ved Broager har erstattet Esport-linjen med en fitnesslinje. “Vores fitnesslokale er i brug fra tidlig morgen til sent om aftenen, vi er nødt til at få dem i seng, fordi de vil træne hele tiden,” siger Sten Elmgren, forstanderen på efterskolen.

Esport Danmark’s direktør, Rico Corneliussen, bekræfter, at det er blevet sværere at holde på medlemmerne i Esport-klubber, især for de mindre klubber. Mens de større klubber stadig klarer sig fint, kan de ikke opveje det tab, de mindre klubber oplever.

Den professionelle del af Esporten har også haft det hårdt. To af Danmarks professionelle klubber, Copenhagen Flames og Tricked Esport, har begge meldt om konkurs inden for den sidste måned.

Rune Kristian Lundedal Nielsen, psykolog og lektor ved IT-Universitet i København, er overrasket over tilbagegangen i Esport efter flere års fremgang. Han mener, det er en skam, at de unge går glip af det fællesskab og sammenhold, der findes i den organiserede Esport. Samtidig påpeger han, at tilbagegangen kan være en naturlig del af vækstprocessen, og at det ikke nødvendigvis betyder, at Esportens tid er forbi.

0 0 stemmer
Article Rating
Følg
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer