En mindre og mindre del af de samlede uddannelsesmidler er blevet fordelt til erhvervsuddannelserne, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Erhvervsuddannelsernes samlede undervisningsudgifter er faldet med 1,8 milliarder kroner siden 2010. Det er en nedgang på 22,8 procent.
Udgifterne er således faldet fra 7,9 milliarder kroner i 2010 til 6,1 milliarder kroner i 2023.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der i analysen sammenligner finansloven for 2023 med regnskaber for 2010 på baggrund af data fra Økonomistyrelsen og Uddannelses- og Forskningsministeriet.
-Der er ikke noget at sige til det, hvis man ude på erhvervsskolerne føler, at den står på smalhals. På 13 år har de tabt hver fjerde krone, siger Jon Nielsen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
-En stor del af uddannelsernes finansiering sker gennem et taxametersystem, hvor det er antallet af elever, der er styrende for, hvor mange midler de får tilført, siger Jon Nielsen.
-Jo færre unge, der søger ind på erhvervsuddannelser, des færre penge får uddannelsesstederne at drive uddannelse for. Det er en negativ spiral, hvor uddannelsesstederne har måttet spare, og det gør det sværere for uddannelserne at gøre sig attraktive i de unges øjne, siger Jon Nielsen.
Erhvervsuddannelsernes bid af uddannelseskagen er skrumpet
Mens erhvervsuddannelserne har mistet bevillinger, er det gået den modsatte vej på universiteterne. Det betyder, at erhvervsuddannelsernes andel af de samlede udgifter til uddannelse er faldet, mens de lange videregående uddannelsers andel er steget.
I 2010 gik 23,8 procent af de samlede undervisningsudgifter til erhvervsuddannelserne mod 18,4 procent i 2023. Et fald på 5,4 procentpoint.
Omvendt blev 20,9 procent af undervisningsudgifterne brugt på lange videregående uddannelser i 2010 mod 25,7 procent i 2023. En stigning på 4,8 procentpoint.
-Vi ved fra fremskrivninger, at faglært arbejdskraft bliver en endnu større mangelvare i fremtiden, end det er i dag, og det kan blive et problem for den grønne omstilling og for velfærden, hvis ikke vi lykkes med at uddanne flere faglærte. Derfor er det et problem, at vi ser den skævvridning, som vi gør. Vi bruger flere og flere penge på lange universitetsuddannelser på bekostning af erhvervsuddannelserne, siger Jon Nielsen.
I forbindelse med sit finanslovsudspil har regeringen bebudet, at den vil øge udgifterne på erhvervsuddannelser med 900 millioner kroner om året i 2030.
-Det kræver en regulær saltvandsindsprøjtning at bryde den negative spiral, hvor færre unge vælger erhvervsuddannelserne, der så mister noget af deres finansiering. Derfor er de nye midler, som regeringen kommer med tiltrængte, siger Jon Nielsen.
Analysens hovedkonklusioner
-Erhvervsuddannelsernes samlede undervisningsudgifter i 2023 tegner til at blive 1,8 milliarder kroner lavere end i 2010. Det er en nedgang på 22,8 procent. Det viser en sammenligning af finansloven for 2023 med regnskaberne for 2010. Gymnasiernes undervisningsudgifter er omtrent de samme som i 2010, mens de videregående uddannelser har set en fremgang.
-Det betyder, at en mindre del af de samlede uddannelsesmidler går til erhvervsuddannelser i dag end i 2010. I takt med at flere unge er søgt imod de dyrere uddannelser, er erhvervsuddannelsernes andel af uddannelsesudgifterne faldet fra cirka 24 til cirka 18 procent.
-Der er store forskelle på, hvor meget forskellige uddannelser koster. Det koster for eksempel seks gange så meget at uddanne en akademiker som at uddanne en faglært.
