Lokaldemokratiet er en hjørnesten i det danske samfund, men det står over for flere udfordringer, der kan true dets vitalitet og kvalitet.
Mange partier oplever vanskeligheder med at finde borgere, der vil stille op som kandidater til kommunalvalget 2025. Årsagerne kan være arbejdsbyrden, den politiske tone, eller frygten for chikane. Det betyder, at vi risikerer at få et smallere felt af kandidater der ikke nødvendigvis repræsenterer hele befolkningen og med begrænset kvalitet.
Debatklimaet, især online, kan være brutalt. Kandidater bliver ofte mødt med personangreb, anonyme profiler gør det nemt at undgå ansvar for chikanerende adfærd. Det kan afskrække både nuværende og potentielle kandidater fra at deltage i demokratiet. Chikane og trolling er vokset, folk bag falske profiler angriber politikere, kandidater samt deres familier, de skaber et usundt miljø. Dette problem skal håndteres både juridisk og gennem sociale mediers egne regler, men kæltringerne, hvor af flere ikke er ukendte, forsætter ustraffet.
En bedre og mere respektfuld tone i den offentlige debat kan fremmes gennem kampagner, debatregler og uddannelse, men i kampens hede opstår der ordvekslinger og i en tid hvor mange føler sig krænket over ingen ting er det uundgåeligt ikke at træde nogle over tæerne, da det ofte er deres handlinger, politiske overbevisning og tro man er modpart til. Dette giver ikke de forsmåede ret til chikane men at debattere åbent.
Der er brug for bedre værktøjer til at anmelde og sanktionere falske profiler og chikane. Dette kræver samarbejde mellem myndigheder og platforme som Facebook, X (tidligere Twitter) og de mange andre der findes.
Er lokaldemokratiet i fare? Der er ingen tvivl om, at udfordringerne er alvorlige, men lokaldemokratiet er robust, hvis vi som samfund tager det alvorligt. Det kræver en samlet indsats fra politikere, partier, medier, borgere og sociale medier at sikre, at både kandidater og befolkningen føler sig hørt og repræsenteret i et ordentligt arbejdsmiljø.
I Fredericia kan vi styrke demokratiet, ved at partierne klæder kandidaterne og deres nærmeste godt på, der opstilleskandidater med forskellig baggrund, alder, køn og erfaring for at sikre bred repræsentation.
Poul Rand, Kandidat til kV 2025, Liberal Alliance.