Midt i den glædesfyldte atmosfære på banen efter Fredericia Håndboldklubs historiske bronzesejr stod en særlig fan med et stort smil på læben – Anders Holm, formanden for FHK’s dedikerede fanklub, HK Ultras.

Omgivet af jublen medfans, mens AVISEN talte med fanformanden, sagde den glade fanformand:

– Det er kæmpestort og en enorm forløsning. Vi har præsteret noget fantastisk sagde en tydeligt rørt Holm. Han har i mange år arbejdet utrætteligt for at støtte holdet, og i dagens sejr mod Skjern følte han, at alle de mange timers indsats bar frugt.

Men for Holm og HK Ultras, var det mere end bare en sejr. Det var et øjeblik af historisk betydning.

– Det er historie, vi skriver. Vi kom i slutspillet, stormede ind i semifinalerne, tvang Aalborg ud i tre kampe, og nu har vi slået Skjern over tre kampe. Det er stort, sagde han.

Holm har viet en stor del af sin tid til at støtte FHK som leder af HK Ultras, og i dag var al den tid og energi, han har investeret, det hele værd.

– Mit frivillige arbejde er det hele værd, når vi nu kan fejre bronze. Det er historisk, sagde han.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her