FC Fredericia hentede tirsdag aften den tredje sejr i træk i NordicBet Ligaen. AC Horsens blev besejret med 2-0. FC Fredericia indtager foreløbig andenpladsen inden rundens øvrige kampe.

FC Fredericia skulle tirsdag forsøge at følge op på en god stime med sejre mod Hillerød og B.93. En modstander af en noget anden kaliber ventede i form af AC Horsens, som med status som Superliga-nedrykker, er en af favoritterne til at rykke op igen. Med et hold bestående af blandt andet Matej Delac, Moses Opondo, Jakob Ankersen og Anders K. Jacobsen, burde de også være med i oprykningsduellen.

Det har ikke været til at se i sæsonens indledning for Joakim Perssons mandskab. Blot to sejre i fem kampe stod de noteret for. På den anden side havde FC Fredericia hentet tre sejre i samme antal kampe og lå dermed over Horsens i tabellen.

Allerede efter et minut var FC Fredericia i aktion. Adam Jakobsen spillede Tobias Bach i en gunstig situation, men Bachs skud gik ved siden af. Det blev starten på en god begyndelse for FC Fredericia, som også viste sig frem efter otte minutter. Emilio Simonsen skød på mål, men blev blokeret. På returen kunne Mikkel Juhl i fri position fra kanten af feltet have skudt, men det overså Gustav Marcussen, og han valgte at drible i stedet.

I det 15. minut blev FC Fredericia tildelt et frispark 25 meter fra mål. Jesper Juelsgård gik til bolden. Med et følsomt venstrebensspark fik han bolden uden om Matej Delac’s mur, og bolden, der ikke var sparket hårdt, gled ind bag Horsens-keeperen, som ikke så god ud. Den skulle han have taget.

I den første del af kampen var det én stor FC Fredericia-dominans. Det ændrede sig, som kampen skred frem. Blandt andet havde Moses Opondo et nærgående forsøg efter 22 minutter. Valdemar Birksø klarede dog forsøget.

Generelt set var FC Fredericia aggressive. De var konstant på AC Horsens-spillerne, som på papiret er fysisk stærkere. Men med en kombination af aggressivitet og teknisk snilde var FC Fredericia overlegne. Dette kom blandt andet til udtryk i det 43. minut, da Sofus Berger og Adam Jakobsen kombinerede i højre side. Jakobsen kom forbi og lobbede bolden over Delac, men en AC Horsens-spiller reddede forsøget på stregen.

Efter første halvleg stod det fortsat 1-0 til FC Fredericia, som egentlig kunne have ført med mere, men det var ikke tilfældet, og kampen var derfor stadig åben.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

I anden halvleg ændrede kampbilledet sig. AC Horsens overtog momentum uden for alvor at blive farlige. Horsens dominerede, og derfor foretog FC Fredericias cheftræner, Michael Hansen, en formationsændring efter 59 minutter.

Han skiftede til at spille med tre midterforsvarere og satte i den forbindelse Mikkel Fischer ind sammen med Nicklas Røjkjær og Eskild Dall. Fischer afløste Mikkel Juhl, så hjemmeholdet nu spillede med tre centrale forsvarsspillere.

Med 25 minutter tilbage af opgøret blev der skabt chancer. Jeppe Gertsen sprang til vejrs, da han var umarkeret ved et hjørnespark, men FC Fredericia-anføreren headede svagt lige på Matej Delac. Få minutter senere var Adam Jakobsen tæt på at lukke kampen, da han i fri position sparkede bolden i sidenettet.

Enkelte tilskuere jublede, men bolden var ikke inde, men gik i stedet i sidenettet.

I stedet pressede AC Horsens på. Efter 72 minutter var udligningen nær. Først havde Valdemar Birksø en flot redning, som resulterede i et hjørnespark. Marinus Larsen sendte hjørnesparket ind i feltet, og en Horsens-spiller headede mod mål, men forsøget blev afværget. Det resulterede i en returbold, som Søren Reese opfangede og skød på mål. En FC Fredericia-spiller fik hånden på bolden, men dommer Sebastian Friis Aagerup blæste ikke.

Til gengæld var der ingen tøven i 80. minut, da Adam Jakobsen blev spillet fri. Horsens var offensivt orienterede, og en lang bold strøg over dem. Jakobsen modtog bolden ved midterlinjen og sprintede fra Horsens’ forsvar. I feltet blev Jakobsen nedlagt af Delac. Straffesparket skulle Røjkjær eksekvere, men han missede. Hans spark gik langt over målet.

Inden skuffelsen helt havde lagt sig, var der dog scoret til 2-0. Emilio Simonsen hamrede bolden i netmaskerne, da han opsnapppede en løs bold efter et skudforsøg. Med sit præcise venstreben sendte Simonsen bolden op i nettaget og afgjorde kampen.

Inden skuffelsen havde lagt sig over det, var der dog scoret til 2-0. Emilio Simonsen bankede bolden i kassen, da han fik fat i en løs bold efter et skud på mål. Med det ellers kolde venstreben sparkede Simonsen bolden op i nettaget og afgjorde kampen.

Indskiftede Jakob Jessen var tæt på at komme på måltavlen også. Efter en omstilling fik Jessen bolden på kanten af feltet, men hans forsøg ramte træværket. Også i kampens overtid var FC Fredericia tæt på. Det skete, da Eskild Dall fik en friløber, men han afsluttede svagt og fik ikke scoret.

Det ændrede ikke på, at FC Fredericia vandt. Det blev til en sejr på 2-0, der samtidig var FC Fredericias første sejr på hjemmebane over AC Horsens siden den 30. marts 2014 i en kamp, som endte 3-0.

FC Fredericia er med sejren på en foreløbig andenplads i NordicBet Ligaen, men de har spillet en kamp mere end de fleste øvrige hold i tabellen.

Næste gang FC Fredericia skal i kamp er på søndag på udebane mod HB Køge.

0 0 stemmer
Article Rating
Følg
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer