FC Fredericia indtager nu tredjepladsen alene i NordicBet Ligaen efter en sejr på 2-1 på udebane mod Hobro. Samtidig betyder det, at AaB ikke kan rykke op i morgen med en sejr mod Kolding.

Efter to nederlag i træk i NordicBet Ligaen kom FC Fredericia lørdag på rette kurs, da det blev til en sejr på 2-1 i udekampen mod Hobro. Nærmest fra start til slut var FC Fredericia i kontrol, selvom de til opgøret måtte se bort fra blandt andet den rutinerede Jesper Juelsgård, der i lighed med kampen mod Sønderjyske blev afløst af Mikkel Wohlgemuth.

FC Fredericia fik kombineret sig igennem Hobros forsvar efter 20 minutter, og så havnede bolden hos Sofus Berger, som var helt fri i feltet. Sikkert satte Berger bolden i kassen med venstrebenet.

https://digitaljuice.dk/

FC Fredericia havde flere muligheder for at score til 2-0 før pausen, men trods nærgående forsøg fra både Jakob Jessen og Frederik Carstensen lykkedes det ikke FC Fredericia at score yderligere i første halvleg.

I anden halvleg bed Hobro lidt mere fra sig. Frederik Christensen burde have udlignet, da han fik bolden midt for mål i feltet i helt fri position, men han brændte chancen på Mattias Lamhauge. I stedet bragte FC Fredericia sig foran 2-0 med 20 minutter igen, da Anders Dahl spillede Gustav Marcussen fri i feltet. Marcussen var koldblodig på hans afslutning, som lignede afgørelsen på kampen, men Hobro ville det anderledes.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

Med få minutter tilbage i den ordinære spilletid satte Richmond Gyamfi bolden ind bag Lamhauge, men FC Fredericia stod imod i slutminutterne og var tættere på at udbygge føringen end at få yderligere et mål imod sig.

Dermed vandt FC Fredericia kampen og udskød AaB’s oprykningsfest. Det betyder, at nordjyderne kan rykke op på torsdag, når de to hold mødes på Monjasa Park.