Fredericia Håndboldklubs assistenttræner, Jesper Houmark, prøvede lørdag noget han ikke har prøve før i tiden i FHK. Houmarks største sejr med FHK i ligaregi var indtil lørdag på otte mål, men det blev der lavet om på mod Mors-Thy.

Houmark har været i FHK siden 2016. Inden Gudmundur Gudmundsson kom til var han cheftræner, men nu er han overgået til en rolle som assistenttræner efter eget ønske. Den rolle trives han i, og sagt med et smil på læben, er det heller ikke ham, der skal hen til de ventende medier efter kampene.

Efter sejren på 36-25 mod Mors-Thy Håndbold slap Jesper Houmark dog ikke. Gudmundur Gudmundsson skulle hurtigt videre, og så måtte Houmark træde til. 

– I 2023 har vi trænet godt. Vi startede med at spille godt i sønderjyske, og det fortsatte vi mod Mors-Thy, sagde Houmark.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Sejren var den største til FHK i ligaen i nyere tid. To gange tidligere er det blevet til otte målssejre. Det skete mod Lemvig-Thyborøn den 13. november 2020 med en sejr på 31-23 og på udebane mod KIF Kolding den 5. oktober 2019 med en sej på 34-26.  

– Det er dejligt. Vi så, at  mors var stort bagud mod skanderborg og kom tilbage, og derfor var vi skarpe i starte af anden halvleg. Vi nød, at vi var klart bedst, forklarede Houmark.

Undervejs i opgøret skiftede FHK ikke særlig meget ud. Den kæde, der brillierede, fik lov at spille igennem og det var der en forklaring på, selvom kampen var drænet for spænding.

– Vi gik efter at vinde så stort som muligt og når man rammer dagen, så spiler man bare, sagde Jesper Houmark.

adp-as.dk

Houmark har endnu til gode at vinde mod Aalborg, der er FHK’s modstander på lørdag, og med en rekordsejr mod Mors-Thy, så kan endnu en statistik blive brudt mod nordjyderne.

– Det vil være fedt at slå dem. Det er et godt hold, men vi har været tæt på at slå dem. Vi var tæt på deroppe føre jul og på et tidspunkt kommer den, sagde Houmark.

Uanset hvad kan Jesper Houmark nu noterer sig for en sejr på 11 mål, og i en turneringskamp er det for FHK ikke sket siden klubben spillede i 1. division og massakrerede Køge med 33-18 i den sidste kamp.

0 0 stemmer
Article Rating
Følg
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer