Folk bliver de fem minutter længere i midtbyen. Det er præcis de minutter, Lotte arbejder for

BOSÆTNING. I Lotte Fennebergs verden findes der et mål, som handler om fem minutter, nemlig de fem minutter, hvor et menneske, der egentlig var færdig med sit ærinde i midtbyen, alligevel bliver hængende, sætter sig på en bænk, falder i snak eller bestiller en kop kaffe, der lå uden for planen. Det er i de minutter, en by vokser fra et sted, man handler, til et sted, man holder af. Og beder man hende lukke øjnene og tænke på Fredericia, er det da også dét billede, hun begynder med, byen som et sted, man er, og først derefter et sted, man køber.

»Så tænker jeg på en by, hvor der sker rigtig meget, og hvor der er et stærkt fællesskab. Jeg tænker på en smuk, grøn midtby. Og når jeg tænker på Fredericia, tænker jeg også på en by, hvor centrum ligger ved vandet,« siger hun.

Nu er der mange byer i kongeriget, der reklamerer med vand, men som regel skal man med bus for at finde det. De fleste steder må man vælge mellem gågade og kyst, mellem torvet og bølgerne. I Fredericia ligger de få hundrede meter fra hinanden, og den slags geografi får en by forærende én gang og skal så forvalte klogt resten af tiden. Det er her, Lotte Fenneberg kommer ind i billedet, for som detail- og eventkoordinator i Business Fredericia er det hendes arbejde at skabe liv i gaderne, og hun har derfor et skarpere blik end de fleste for, hvordan en midtby egentlig bliver brugt. Det, hun har fået øje på i Fredericia, stikker dybere end kvadratmeter og butiksfacader. Det er viljen. »Der er rigtig stor opbakning til aktiviteterne. Folk vil gerne mødes, og de sætter pris på de ting, der bliver lavet. Man kan se i de forskellige grupper, hvordan folk inviterer hinanden med: Skal vi ikke gøre det her? Folk er gode til at tage hinanden med til alle de aktiviteter, vi har,« fortæller hun.

🔇

Viljen har til gengæld også noget at rive i. Kalenderen er tætpakket året rundt, fra forårets første arrangementer over sommerens koncerter, foodfestival og Fæstningsdage til efterårets halloween, hvor et haunted house trækker gys og grin ud af de mørke måneder. Den slags program får gæster til at køre langt, og i mødet med dem hører Lotte Fenneberg den sætning, hun sætter højere end enhver besøgsstatistik. »Folk udefra kommer til byen, oplever den og siger: Her skal vi komme igen. Det hører man igen og igen. Folk synes, at Fredericia kan noget særligt, og de vil gerne komme tilbage,« siger hun.

Gæsterne kommer og kører hjem igen, og tilbage står de mennesker, der bærer en midtby i det daglige, nemlig byens egne. Hos fredericianerne har Lotte Fenneberg bemærket en lille forskydning i vanerne. »Man kan efterhånden se, at folk bliver lidt længere. De opholder sig længere, fordi bymidten er blevet så hyggelig med alle de caféer og restauranter, der er kommet til. Folk hygger sig i midtbyen. De shopper, spiser frokost og får en drink. De bliver de fem minutter længere, som vi gerne vil have,« forklarer hun.

Der var de fem minutter igen, og ganget op med tusinder af mennesker og hundredvis af dage bliver de til liv i gaderne, omsætning i butikkerne og den summen, enhver by drømmer om. Spørger man hende, hvad der får folk til at blive hængende, lander svaret et andet sted end i tilbudsaviserne. »Det er, fordi det er mega hyggeligt, men også fordi man møder nogen, man lige får lyst til at snakke med. Så sætter man sig ned og får en kop kaffe. Det er det uforpligtende, hvor man bare hygger sig og ser, hvad der sker.« 

Bag det uforpligtende ligger imidlertid et stort maskineri af engagement, og det er her, hun for alvor bliver varm i stemmen. Byens arrangementer har det med at vokse undervejs, fordi butikker og foreninger af egen drift melder sig på banen med mere. »Vi har måske ét hovedarrangement, men ved siden af er der rigtig mange, der finder på noget mere. Butikker og aktører siger pludselig, at de også vil lave noget for børnene med legeredskaber og popcorn. Og når der er foodfestival, er der nogen, der lige har booket et band oveni. Det, at man lægger tingene sammen, gør, at man kan opleve mere på én gang, når man besøger midtbyen,« fortæller hun.

Samme tankegang gennemsyrede sommerens program, hvor gratis børneaktiviteter lå fordelt hen over ugens dage, og for en børnefamilie, der skal have feriebudgettet til at slå til, er den slags guld værd. »Programmet var tæt med gratis aktiviteter til børn både mandag, onsdag, torsdag og lørdag. Hvis man ikke ville bruge så mange penge på store børneaktiviteter, var det en oplagt mulighed at tage ind til byen og opleve de mindre aktiviteter i stedet.« 

Sådan bliver en midtby til et sted, man går hen for at se, hvad der sker, og hvem man møder. Og skulle man en dag stå på Ryes Plads og opdage, at man er blevet fem minutter længere, end man havde planlagt, så ved man nu, hvem der har arbejdet for det.