I dag 3. juni 2023 var Fredericia vært for en dag, fyldt med aktivitet og liv for en særlig gruppe mennesker. Det var dagen, hvor årets første krydstogtskib, MSC Poesia, med næsten 3.000 passagerer ombord, lagde til kaj i Fredericia Havn.

Der var planlagt en række aktiviteter for at byde gæsterne velkommen. Fra udendørs musik til shopping i de lokale butikker, var der noget for enhver smag. Både passagerer og byens indbyggere fik en oplevelsesrig sommerdag, da det imponerende skib anløb havnen.

MSC Poesia er et imponerende syn. Med en længde på næsten 300 meter dominerede skibet bybilledet og kunne nemt spottes gennem byens lige gader. Skibet, der blev indviet i 2008, der med kapacitet på 3.013 passagerer faktisk er blandt de mindre skibe i MSC-flåden, men det er ikke mindre luksuriøst.

Passagererne ombord på MSC Poesia kan nyde faciliteter som tre swimmingpools, en spa-afdeling, en zen-have, sportsfaciliteter, et casino, adskillige restauranter, og mange klubber og barer.

Skibets ankomst blev fejret med kanonsalut fra Fredericia Kanonlaug og til tonerne af Fredericia Postorkester. Det var en storslået begivenhed, der blev yderligere fremhævet af det smukke solskin, der bød skibet velkommen lørdag morgen. Fra balkonerne blev der sunget med og danset til blandt andet New York, New York af Frank Sinatra, som orkestret fremførte med stor entusiasme.

Guides fra Cruise Fredericia var klar til at tage imod passagererne og tilbyde guidede ture rundt i Fredericia. Flere busser holdte pænt og ventede på at tage gæsterne ud og opleve området. Ligeledes var der mange som valgte at udforske byen på egen hånd. Mon ikke der er blevet talt både engelsk og tysk, ved den nyåbnede hytteby, eller til Øltræf i Gothersgade.

Fredericias evne til at byde velkommen til internationale gæster og give dem en uforglemmelig oplevelse, kom endnu engang til syne. Med MSC Poesias anløb starter sommerens krydstogtsæson på bedst mulige måde.

0 0 stemmer
Article Rating
Følg
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer