Fredericia kan ikke afskaffe førskolen uden at mangle både 4-5 mio. kr. og pladser
POLITIK. Ordningen »Børn på vej i skole«, hvor alle kommende skolebørn i Fredericia forlader deres daginstitution 1. april og flytter over på den skole, de skal begynde på efter sommerferien, kommer nu til politisk eftersyn. Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget skal på mødet tirsdag den 29. september drøfte erfaringerne efter tre år og perspektiverne for, hvordan overgangen fra dagtilbud til skole fremover skal tilrettelægges. Der er tale om en drøftelsessag, og der skal ikke træffes beslutning på mødet.
Modellen blev indført med Budget 2024, hvor byrådet besluttede at indføre førskole for alle kommende skolebørn i folkeskolen som en del af budgetforliget. Beslutningen indebar en årlig budgetreduktion på 1,45 mio. kr. fra 2024 og frem, og den første årgang startede 1. april 2024. Baggrunden var en analyse over halvandet til to år, som ifølge forvaltningen viste, at børnene mødte op til skolestart med meget forskellige forudsætninger, fordi nogle gik i særlige førskoleforløb på skolerne, mens andre blev i dagtilbuddene. I 2023 blev omkring 220 af de 418 skolestartere tilbage i 36 forskellige dagtilbud, og i flere institutioner var der kun 1-4 kommende skolebørn tilbage.
Vælger politikerne at rulle modellen tilbage, bliver det dyrt. Med udgangspunkt i beregningen fra 2024 og en opskalering til i alt 400 børn vurderer forvaltningen, at den samlede merudgift vil udgøre 4-5 mio. kr. årligt. Regnestykket dækker over en forventet merudgift på dagtilbudsområdet på 8-9 mio. kr. og en forventet besparelse på skoleområdet på 4-5 mio. kr. Dertil kommer, at kommunen i dagtilbudsanalysen fra 2026 vurderer, at alene behovet for mere pædagogisk personale kan koste op mod 3,4 mio. kr. om året.
Men det er ikke kun et spørgsmål om penge. Omkring 500 kommende skolebørn forlader hvert år daginstitutionerne 1. april, og den kapacitet, det frigør frem mod sommerferien, er en forudsætning for, at pladserne hænger sammen. Dagtilbudsanalysen viser, at forbruget på 0-2-årsområdet i 2025 lå på 1.147-1.158 pladser fra september til december, mens fuld kapacitet er 1.082 pladser. Det kan i dag håndteres med kommunens fleksmodel, der gør det muligt at flytte børn over og udnytte ledig kapacitet på 3-5-årsområdet. Hvis børnene i stedet skal blive i dagtilbuddene efter 1. april, vil der opstå et øget pladsbehov, som ifølge forvaltningen ikke kan rummes inden for de nuværende fysiske rammer. Oven i det skal kommunen kunne anvise en plads, hvis en privat institution lukker, og private institutioner står i dag for cirka 20 procent af den samlede institutionskapacitet.
Evalueringerne af selve modellen er positive. Mellem 83 og 87 procent af børnene svarer over de tre år, at de glæder sig til at komme i Børn på vej i skole, og i både 2025 og 2026 svarer 86 procent, at de har det godt, når de er der. Blandt forældrene er mellem 83 og 87 procent helt eller delvist enige i, at deres barn trivedes i overgangen, og andelen, der mener, de fik en passende mængde information, er steget fra 75 procent i 2024 til 90 procent i 2026. Blandt medarbejderne er oplevelsen af at være klædt på til opgaven steget fra 63 procent i 2024 til 77 procent i 2026, og 76 procent vurderer i år, at det er lykkedes at skabe en fælles pædagogisk praksis på tværs af dagtilbud og skole. De fysiske læringsmiljøer, der blev udpeget som et opmærksomhedspunkt i den første evaluering, er også rykket, fra 79 procent tilfredse børn i 2024 til 83 procent i 2026.
En delvis finansiering kan komme fra Christiansborg. I økonomiaftalen for 2027 er der afsat penge til minimumsnormeringer i førskoleordninger, og Fredericia Kommune har modtaget 2,832 mio. kr. Der er endnu ikke fastsat lovgivning, men regeringen har ifølge dagsordenen en klar intention om at fremsætte lovforslag, så kravene kan træde i kraft snarest muligt i 2027. KL har dog taget forbehold for økonomien i aftalen, og der skal derfor ske en yderligere afklaring mellem regeringen og KL, inden rammerne ligger fast. Forvaltningen forventer, at midlerne ved en omlægning kan bruges til delvist at dække merudgiften på dagtilbud, men understreger, at det forudsætter, at afklaringen ikke begrænser kommunernes mulighed for at disponere pengene på den måde.
»En ændring eller et bortfald af den nuværende model vil således ikke alene ændre tilrettelæggelsen af overgangen til skole, men også have konsekvenser for personalebehov og fysisk kapacitet på dagtilbudsområdet,« skriver forvaltningen i sin vurdering.
