Det er blevet en årlig tradition, at KFUF (Kvindelige Flisepudsere Udi Fredericia) kårer årets kvinde i fæstningsbyen, og 2023 er ingen undtagelse. Det er 26. år i træk, at dette laug udfører denne æresopgave.

Baggrunden for denne tradition kan spores tilbage til 1996, da Fredericia for anden gang blev kåret som årets by. På dette tidspunkt eksisterede der et flisepudserlaug bestående udelukkende af mænd. Jane Findahl, daværende medlem af kommunalbestyrelsen, mente, at det var på tide, at kvinderne overtog ansvaret for at pudse flisen og samtidig udnævne årets kvinde i Fredericia. Siden har det også været en tradition at overrække midler til et godt formål.

Dette års ceremoni fandt sted lørdag kl. 12:00 på Landsoldatpladsen. Jane Findahl, forkvinde for kvindelauget, sagde:

– Læg mærke til, hvor flot vores flise er i forhold til mændenes. Vi er en uge tidligere end normalt, fordi der er Rock Under Broen i næste uge.

Efter denne bemærkning afslørede Jane, at Anne W. Guldager er årets kvinde 2023 i Fredericia.

– Nu skal jeg fortælle, hvorfor det er dig. Du er en ildsjæl, formand for gigtforeningen, du er torvholder for et gåfællesskab og har mange andre poster, sagde Jane Findahl.

Anne W. Guldager var overrasket over udnævnelsen.

– Du (Jane Findahl, red.) tog mig med bukserne nede, jeg havde ikke set den komme. Jeg er ellers normalt god til at se den slags. Jeg har travlt mange steder. Mit køkkenbord ligner nogen gange noget rod af den grund. Jeg er taknemmelig over det her. At komme i så fint selskab kan ikke være anderledes nu. Da jeg blev spurgt om, hvad det vigtigste for mig er, svarede jeg mine børn og børnebørn, men nummer to er mit frivillige arbejde, sagde Anne.

Under ceremonien blev der også tildelt støttemidler til en lokalforening, der hjælper ukrainere i Fredericia. Foreningen modtog i år 3.000 kr. fra KFUF.

0 0 stemmer
Article Rating
Følg
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer