Fyns Psykologpraksis udvider med klinik i Middelfart og har fokus på blandt andet unges mistrivsel, spiseforstyrrelser og korte ventelister.
Mental trivsel, især blandt unge, har større fokus end nogensinde før – og det har desværre heller aldrig stået værre til end nu. I Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen findes, at cirka hver tredje pige/kvinde i aldersgruppen 16-24 og hver femte dreng/mand i samme aldersgruppe scorer lavt, når det kommer til mentalt helbred.
Fyns Psykologpraksis er specialiseret inden for samtaleterapi og kan hjælpe med at håndtere en lang række forskellige problemstillinger, herunder; angst, depression, stress, selvværdsproblematikker, spiseforstyrrelser og meget mere.
Klinikkens oprindelse er opstartet i Odense, men er nu udvidet med klinikker i både Middelfart og Nyborg. Hos Fyns Psykologpraksis findes en bred vifte af dygtige behandlere med hver sit speciale, som gør det muligt at hjælpe mange forskellige mennesker med forskellige almenpsykologiske og eksistentielle udfordringer. Det betyder, at man kan få hjælp i forhold til alt det, vi alle som mennesker kan blive ramt af i livet.
Klinikkens værdigrundlag bygger på at kunne hjælpe bedst muligt og hurtigst muligt gennem fagligt kompetente og ansvarsbevidste behandlere, som står klar til at hjælpe uden ventetid – det er vigtigt, da det ofte er forværrende at stå på lange ventelister i det offentlige system, når først krisen er indtruffet, og der er brug for hjælpen nu.
Børn og unges trivsel kræver ofte en familiær indsats
Børn og unge har det sværere og sværere i dagens samfund, hvilket også gør, at klinikkens personale oftere og oftere arbejder med denne målgruppe. Klinikkens personale arbejder dagligt ud fra målet om at mindske belastningerne blandt børn og unge mest muligt. En af mærkesagerne er at sikre, at krav og forventninger tilpasses barnets vilkår og forudsætninger. Dette arbejde handler ofte om at inddrage barnets individuelle miljø og dermed familiære kontekst, hvor det ofte giver bedst mening at tænke hele familiens trivsel ind i et helhedsorienteret perspektiv.
Psykolog Frederikke Husted Thy mærker også, hvordan efterspørgslen om samtaler for børn og unge er stigende. Frederikke arbejder inden for en kognitiv adfærdsterapeutisk referenceramme, som er en konkret og struktureret måde at tilgå psykologiske problemstillinger på. Det indebærer et stort niveau af psykoedukation, hvor klienten lærer om, hvad der sker psykologisk og kropsligt ved psykologiske lidelser. Samtidigt udarbejdes konkrete mål for ændringer i tanker og adfærd. For både børn, unge og voksne er erfaringen, at det gør terapien forståelig, konkret og klient tilpasset.
Frederikke holder både til i klinikken i Middelfart og Odense.
Spiseforstyrrelser blandt unge er en alvorlig lidelse
Klinikkens personale ser også en stigende tendens til, at unge henvender sig med problemstillinger omkring forskellige former for spiseforstyrrelser. Denne problemstilling kan være yderst invaliderende og hæmmende for den unges liv, hvilket gør det altafgørende med så tidlig en indsats som overhovedet muligt, således at den unges udvikling ikke stagnerer, og de undgår at “gå i stå i livet”. Det er klinikkens oplevelse, at den bedste effekt opnås ved tidlig indsats ud fra devisen: jo tidligere indsats, jo større effekt.
Line Sonnichsen er en af klinikkens erfarne behandlere inden for spiseforstyrrelser, uagtet om der er tale om BED, Bulimi, Anoreksi eller andre former for spiseforstyrrelser. Hun er specialiseret inden for den terapeutiske retning som kaldes ISTDP. Det er en forkortelse for Intensive Short Term Dynamic Therapy, som er en effektiv og dynamisk form for korttidsterapi. Line arbejder med en lang række psykologiske problematikker, men har specialiseret sig i netop spiseforstyrrelser ud fra et psykodynamisk perspektiv og ud fra en helhedsforståelse af individet, hvor årsagerne til spiseforstyrrelsen er i fokus frem for symptomerne på den. Line er at finde både i klinikken i Odense, Middelfart og Nyborg.
Støttesamtaler – et alternativ til at stå passivt på en venteliste
Fyns Psykologpraksis oplever dagligt mange frustrerede klienter, som ringer til klinikken og beder om psykologhjælp via henvisning fra lægen, men som ikke kan finde en psykolog uden lang ventetid. Problemet med ordningen omkring psykologhjælp via henvisningen fra lægen er ofte, at dette behandlingstilbud har meget lange ventetider, da det kræver, at man kan finde tid ved et såkaldt ydernummerpsykolog. Det er en psykolog, som kan tage imod denne henvisning, og udfordringen er, at ordningen har et begrænset antal ydernumre. Resultatet bliver, at ydernummerpsykologerne lynhurtigt får ventetider på både 6, 10 og helt op til 12 måneder, hvilket kan være svært at overskue for mennesker med et akut problem. Derfor tilbyder Fyns Psykologpraksis et alternativ, så man er fri for at stå passivt og vente på de lange ventelister. I klinikken i både Odense, Middelfart og Nyborg tilbydes støttende samtaler ved psykologistuderende, som er på kandidatuddannelse i Psykologi og dermed i gang med at færdiggøre uddannelsen som psykolog.
Disse støttende samtaler udgør selvfølgelig ikke en fuldendt psykologbehandling, til trods for at de psykologistuderende får løbende hjælp, vejledning og supervision af de erfarne psykologer i teamet. Men disse støttende samtaler er alt andet lige bedre end at stå passivt og afvente hjælp i 6 til 12 måneder. De støttende samtaler tilbydes til afgrænsede problemstillinger i den mildere ende af skalaen for belastning og kan samtidigt være et godt alternativ til at stå på en venteliste. samtalerne tilbydes til priser svarende til niveauet omkring første psykologsamtale på en henvisning fra lægen.
Psykologhjælp uden ventetid
Lange ventelister er uden tvivl en udfordring for behandling af psykologiske problemstillinger og mistrivsel. Alle kan have gavn af at tale med en uvildig fagperson omkring en psykologisk udfordring og alle mennesker møder udfordringer på vejen gennem livet, og derfor er Fyns Psykologpraksis også stolte over at kunne tilbyde psykologisk behandling uden ventetid.
Læs mere om Fyns Psykologpraksis på www.fynspsykologpraksis.dk eller ring og få gratis råd og vejledning på tlf.: 50 48 46 14.