Grassolin

Så bliver der igen skruet op for musikken og sommeraftenhyggen på Strib Bådehavn!

I samarbejde med SuperBrugsen Strib og Strib Bådeklub, arrangerer Foreningen GUF for tredje år i træk GRATIS sommerkoncert på Strib Bådehavn.

Der er bestilt godt vejr god musik til denne aften på havnen i Strib.

Pladsen åbner kl. 17.00 og musikken spiller fra kl. ca. 18.00 til ca. 21.30.
Der er som sagt GRATIS adgang for alle. Man møder bare op og finder sig en plet på pladsen. – Gerne med en medbragt festivalstol eller et tæppe under armen.

For at det hele skal kunne løbe rundt, må der ikke medbringes egne mad- og drikkevare.
Til gengæld kan der købes både spiselige og våde vare og andre lækkerier i boderne. Så man behøver ikke at gå sultne eller tørstige hjem.

Der bliver vandaktiviteter for børnene og mon ikke at der også venter overraskelser?
Der bliver under alle omstændigheder hygge og fest for både børn og voksne.

Og hvem spiller så? –
Den skotske sanger og guitarist, Norrie McGregor spiller traditionelle skotske sange en times tid fra kl. 18.00 – 19.00.

Bandet Grassolin som må betragtes som aftenens hovednavn, spiller kl. 19.30 til ca. 21.30.
Som navnet antyder, har Kim Larsen og Gasolin ikke levet forgæves. Grassolin serverer Gasolin Hits i nye råsvingende bluegrass udgaver.

Der kan læses mere om de musikalske indslag på www.guf-strib.dk.

Med venlig hilsen,
Jørgen Rahbek, Foreningen GUF, God Underholdende Folkemusik.