KIF Koldings velsmurte maskine manglede flere værktøjer mod Lemvig-Thyborøn, men i sidste endte gik det hele alligevel, da det blev til en sejr på 30-26.
Scenen i Sydbank Arena i Kolding søndag eftermiddag. Den første kamp efter VM-pausen fandt sted, og for hjemmeholdets vedkommende var det uden flere profiler på holdkortet. Det helt store omdrejningspunkt angrebsmæssigt, Sander Øverjordet sad ude, og det samme var tilfældet med den rutinerede venstrehåndsspiller Jesper Meinby.
Netop Øverjordet har i den seneste tid var genstand for ekstra opmærksomhed. Det er blevet offentliggjort, at han skifter til Haslum i hjemlandet Norge i sommeren 2024, og kraftige rygter sender også Vetle Rønningen, Bjarke Christensen og Magnus Brandbyge væk fra KIF i sommeren 2024. De to førstnævnte rygtes til Skjern, mens Brandbyge sendes til Bjerringbro-Silkeborg.
Dermed er det fundament, der har bragt KIF op i toppen i ligaen i denne sæson, ved at smuldre væ og en ny stamme skal findes i sommeren 2024.
Tilbage til nutiden. På banen mod Lemvig-Thyborøn, grundet fraværet af Øverjordet, startede unge Andreas Elbæk, og om det var dét, der gjorde, at KIF vaklede, skal være usagt. Simon Egtved agerede levende mur i gæsternes mål, og med en skarphed angrebsmæssigt, der bragte Lemvig foran 6-4 efter ti minutter, var der lagt op til en kamp, hvor hjemmeholdet kunne komme i problemer.
Som kampen skred frem fik Lemvig større og større angrebsmæssige problemer. Til gengæld fortsatte Egtved med at tage fra i Lemvig-målet. Særligt Thomas Boilesen havde det svært angrebsmæssigt for KIF i første halvleg, og det udnyttede Lemvig til at komme foran 11-8 med under fem minutter tilbage af første halvleg.
KIF-træner Kristian Kristensen så alvoren i øjnene. Han gik hen til timeoutbufferen og kaldte tropperne sammen, og det fik effekt. Tre mål i træk braget balance i regnskabet inden, at det lykkedes Niels Lindholt at sætte en prop i, da han scorede til 12-11 med 30 sekunder tilbage af første halvleg. Tilskuerne i Sydbank Arena fik noget at juble over lige før pausesignalet lød, da Mads Peter-Lønborg sendte bolden i kassen til pausestillingen 12-12.
Første halvleg fik på ingen måde topkarakter for det sportslige indhold, men spændingen var i top, men fornemmelsen var, at når Lemvig ikke kunne have en føring, efter en vaklende KIF-indsats, at hjemmeholdet kunne køre en sejr hjem i anden halvleg.
Profetien holdt stik, men det gik ikke nemt for sig. KIF manglede sikkerhed i angrebsspillet, og det er normalt Sander Øverjordet, der står for den. I stedet var ansvaret lagt i hænderne på Elbæk, der forsøgte det bedste han har lært. Den unge bagspiller sendte bolden i kassen til 18-17, og i det næste KIF-angreb assisterede han Bjarke Christensen, der sendte bolden i nettet til 19-17.
Det begyndte for alvor at gå KIF Koldings vej, og det ville Lemvig-lejren gøre deres til at sætte en stopper for. Dennis Bo Jensen forlangte timeout. Efterfølgende kom Erik Toft i fokus med først en fejlaflevering og to brændte skud i træk. Lemvig havde to gange chancen for at udligne til 19-19, men begge muligheder blev forpasset.
Publikum kunne ånde lettet op for en stund. KIF virkede til at have kampen under kontrol, men de kunne ikke slå det afgørende hul. Der blev lavet for mange fejl, og derfor var det fortsat tæt med fem minutter tilbage af kampen, hvor stillingen var 25-23.
Med knap to minutter igen kom afgørelsen. Jeppe Gade brændte et skud på Magnus Brandbyge, og i den anden ende scorede Thomas Boilesen til 27-23. Dramaet udeblev derfor i slutminutterne, og KIF kunne ånde lettet op og lade sig tiljuble efter en sejr på 30-26 på en dag, hvor det ikke kørte på skinder.
Næste gang KIF skal i kamp er den 11. januar på udebane mod Skjern.