I det store hele var Gudmundur Gudmundsson en tilfreds træner efter FHK’s sejr på 33-26 mod TMS Ringsted.

Efter en periode med to nederlag i træk, er bøtten nu vendt for FHK. Nu er det blevet til to sejre i træk, og begge er kommet sikkert i hus. Den seneste sejr kom i hus tirsdag aften mod TMS Ringsted med cifrene 33-26 efter en pauseføring på 16-11.

– Jeg ser en meget en god sejr og en sikker sejr. Vi spillede rigtig godt i forsvaret i første halvleg og de lavede kun 11 mål. Ví spillede godt i angrebet i det meste af kampen og lavede 33 mål. I anden halvleg var det sådan, at vi ikke fik stor hjælp af målmændene, men alligevel vandt v anden halvleg, og jeg kunne skifte ud og bruge nogle unge spillere, siger Gudmundur Gudmundsson.

Gudmundsson nævner det selv: De unge spillere. I den sidste del af kampen fik han sat trioen Jonas Kruse, Magnus Nyegaard og Lukas Karlskov på banen, der alle er et produkt af klubbens ungdomsafdeling.

– Det var fantastisk. Vi har fået Kruse tidligt ind, og vi har Magnus i målet. Det var dejligt at få Anders Martinusen ud også og bruge Kasper Young på højre back også, fortæller Gudmundur Gudmundsson.

Den islandske FHK-træner glæder sig over, at bøtten nu er vendt efter nederlag mod Mors-Thy og Ribe-Esbjerg.

– Vi vandt ude mod SønderjyskE, så vi er kommet godt i gang igen med fire point i de seneste to kampe, så jeg er tilfreds med, hvor vi er nu på andenpladsen og så må vi se hvordan de andre kampe flasker sig. Vi har et hårdt program foran os med en udekamp mod GOG, hjemmekamp mod KIF og udekamp mod Aalborg, konstaterer Gudmundur Gudmundsson.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her